ved
Gard Strøm

| HJEM | INNHOLD | KILDER | LINKER | HJELP |

Gjerpen store - Prestegården
Gård nr. 59 i Gjerpen kommune.

 Dette er en interaktiv bygdebok som vil vokse og bli mer feilfri ved brukernes hjelp.
Feil, mangler og oppdateringer rettes til: post@gamlegjerpen.no ved Gard Strøm.



Oppdatert 16.02.2021


 Utsnitt av Målebordsoriginal (1845-49). Original hos Statens kartverk, Hønefoss. Gjengitt med tillatelse.
Gjerpen kirke september 2012. Foto: Gard Strøm


 Gjerpen store - Prestegården
Gammelt løpenr. 161. Siden Norges matrikkel 1889: 59/1.

Matrikkelgården ”Gjerpen store”, grenser i nord til Grini, i syd til Gjerpen lille (Lensmannsgården), i øst til Børsjesjø og
i vest til Rising.

Det er ingen tvil om at dette er en meget gammel gård. Her er det funnet helleristningsfelt, 3 gravhauger og 1 stein-
krets fra bronsealderen (1500-500  f.Kr.), sverd, økser, kniv og spydspiss fra vikingetiden (800-1000 e. Kr.), samt flere
funn fra middelalderen.

Navnet på prestegjeldet var Hofvund som siden ble på gammelnorsk skrevet for Gerpin, modernisert til Gjerpen.

Som de fleste andre steder fikk prestegården navn etter prestegjeldet. Gjerpen var opprinnelig en stor gård, som alle-
rede i gammel-norsk tid (1000-1350) eller tidligere, ble delt i Gjerpen store og Gjerpen lille. Gjerpen lille kjenner vi i dag
som Lagmannsgården, med underliggende bruk.

I Landkommisjonens rapport av 1661 ble det fastslått at Gjerpen store kunne så 16 tønner korn og avle 70 lass høy.
Landskylden ble dermed satt til 10 huder.

I Landmatrikkelen 1723 er skylda nedsatt til 9 huder 6 skinn (9 1/2 hud). At jorda tar skade av de mange veiene over
jordene til kirken og til ”Scheen”. Besetning i 1723: 3 hester, 33 storfe, 16 sauer.

Av Landmatrikkelen 1758 kan vi se at landskylda har blitt ytterligere svekket. Nå var den satt til 4 huder og 6 skinn.
Besetning dette året var på 4 hester, 20 storfe og 12-14 sauer. Utsæden var oppgitt til 24 tønner korn med en avling
på 80 tønner (korn).

Prestegården er ikke nevnt i Landmatrikkelen av 1801.

Fra Norges matrikkel 1838:

Løpenr.

Navn

Oppsitter

Gammel Skyld

Ny Skyld (Skylddaler)

161

Gjerpen Præstegaard

Sognepræsten

4 Huder 6 Skind

12 dl - 3 Ort- 1 Skilling


Fra Norges matrikkel 1886:
Gnr/ brn Navn Oppsitter Gammel Skyld Ny Skyld
59/1 Gjerpen Præstegaard Sognepræsten 9 dl. - 4 ort - 0 skl. 26 mark 31 øre


Fra Norges matrikkel 1905:

Gnr/ brn

Navn

Oppsitter

Skyldmark

59/1

Gjerpen Præstegaard

Sognepræsten

26 mark 31 øre


Husmannsplasser vi hører om er: Roligheten, Ødesneltvedt, Bugot og Vattenberg. Roligheten og Ødesneltvedt
ble i 1856 matrikkulert under Sneltvedt. Det samme med Bugot i 1860. Se disse plassene under Sneltvedt.

Prestegården hadde fra gammelt av seter i Luksefjell, ”Sætre” eller ”Præstesætret”, som fulgte eieren av Kirken og
Prestegården.

Uthauen/ Opphauen:
Den gamle betegnelsen Uthauen (”Udhouen”) regnes fra Gjerpen kirke til Hovenga, mens Opphauen (”Ophouen”)
regnes fra Gjerpen kirke og nordover. Helt til Fjellvannet.
 

Eiendommen.
Prestegården har vært Gjerpen kirkes eiendom gjennom hele middelalderen (fra katolsk tid). Kongen av Danmark og Norge, ble den juridiske eier av alt kirkegods i Norge (og i Danmark) etter reformasjonen som begynte i Norge i 1537. Les om reformasjonen i Danmark og Norge på Wikipedia.

I 1668 solgte kongen ”Gjerpen prostigods” til Generaladmiral Cort Adeler. I 1673 solgte han også ”Gjerpen kirkegods”, som bestod av ytterligere gårder i Gjerpen og andre steder. Deriblant klokkergården N. Rising, som senere ble preste-enke-sete. Disse gårdene gav inntekter, i form av utleie, som skulle brukes til vedlikehold og ytstyr til kirken.

Kirkegodset ble i 1735 kjøpt opp av kanselliråd Herman Leopldus, som i 1739 ble adlet og fikk adelsnavnet Løvenskiold.
Løvenskiold-Fossum, solgte Gjerpen kirke, samt rettiget til ”tienden” til Gjerpen kommune i 1856. Prestegården og de andre gårdene var ikke med i dette salget.

Gjerpen Prestegård ble i lov av 1882 om ”salg af overflødige embedsgaarder”, untatt fra loven, p.g.a. at den ble ansett som ”tilhørende private”. I dette tilfellet, familien Løvenskiold på Fossum.

Bruksretten til Prestegården forvaltes av Opplysningsvesenets fond, men gården eies juridisk sett fremdeles av Løvenskiold-Fossum.

Den nåværende fredede hovedbygningen på Prestegården, ble oppført i ca. 1776/77 av presten Johan Fredrik Monrad.

Kilde: Boka Norske Stiftelser III, side 443.
"Gjerpen prestegjeld (Bamble provsti).
Gjerpen kirke (Røde bog, folie 36) indviet til Peter og Paul, er opført af Sten i Middelalderen og blev i Aaret 1781- 1782 udvidet mod Vest.
Før det 15 aarhundrede (før 1400 G.S.) fik den i Gave: af Bjørn Thorliefsson paa Bjørnethvet og hans Hustru Elin 12 Øresbol i Røfsvoll (Rosvald), af Olaf paa Beruberg (Berberg) 3 Øresbol i Hjellen, samt af Thjostolf Gunnarssøn og hans Hustru halve jorden i nørdste Gaarden i Hem (i Sauherad).
I 1454 skjenkede Hustru Ulvhild paa Holm 1 Markebol i Frønes (i Solum), ligesom hun tilforn havde givet 1/2 Markebol i samme gaard.
I 1699 gav Peter Børting, Ejer af Fossums Jernverk og hans Hustru en Altertavle o.s.v.

Alle gamle bilder som er benyttet her er skannet, enten fra ”En Bygdebok” del I eller del II av "Provst" J. L. Quisling,
eller fra ”Det Gamle Skien” av J. A. Schneider.
Det er Jan Christensen som har skannet disse bøkene og lagt dem ut på sin hjemmeside. Der er det mengder av
lokal-historiske opplysninger.

Prester i Gjerpen før reformasjonen (i katolsk tid):
 Tord var prest i Gjerpen i begynnelsen på 1300-tallet.
I 1315                       : Robert Øysteinsson.
I 1318                       : Solve.
1351 - 1371             : Jens Klemetsson, Nevnt som prost i Gjerpen.
I 1382                       : Jon Alfsson.
I 1396                       : Halvard Tordsson.
? - 1407                    : Erik Tovessøn.
1407 -1409              : Toke Nicolasson.
1409 - 1421             : Jon Ketilsson nevnt som prest og prost ”paa Gerpen”.
I 1433                       : Haakon Jonsson - ”kapellan á Gerpine”.
1429 - 1440             : Hjarrand Thoraldsson nevnt som prest og prost på Gjerpen.
1446 - 1447             : Andres Heniksson.
1447 - 1449             : Torkel Jonsson. Ble avsatt.
1450 - ?                    : Hans Hanssøn fra Danmark
1474 - 1480             : Reidar Gudleikssøn.
? - 1487                    : Orm Anundssøn. Nevnt som prest ”paa Gerpen”.
1496 - ?                    : Jon Aslakssøn.
1510 - ?                    : Sigurd Thoressøn. Nevnt som Kannik i Oslo og Prost ”paa Gerpen”.

Reformasjonen begynte i Danmark og Norge rundt 1537.


 

Prester i Gjerpen etter reformasjonen:
Før 1535                   : Tore Nilssøn Gierpen.
1536 – 1563             : Herr Ingelbret.
1563 – 1574             : Eiler Svendssøn.
1575 – 1580             : Jørgen Pederssøn.
1584 – 1591             : Sten Lauritssøn.
1596 – 1606             : Hans Hjort.
1603 – 1625             : Henrich Andersen Horn.
1625 – 1630             : Mads Johansen.
1631 – 1657             : Henrich Henrichsen Baad.
1656 – 1658             : Ernst Ernstsen Blekinge.
1658 – 1681             : Nils Halvorsen Archtander.

Jeg legger ikke her opp til en total granskning av preste-slektene nedenfor. Det er et større arbeide som er foretatt av andre tidligere. Alle disse preste-familiene kan med letthet søkes etter på Internett i f.eks. Google (google.com), Store Norske Leksikon (snl.no),  Wikipedia eller liknende.
G.S.

 
Sogneprest
Niels Halvorsen Arctander f. ca. 1630 d. ca. 1681.
g.m. Giertrud Andersdatter f. ca. 1634 bg. 10/7-1689. ”Min Sl. Værmoder Giertrud Andersd. Sl. Her Nils Halvorsens paa Gjerpen 55 aar g. og dødde paa Rising den 2. Juli.”
1. Anna Elisabeth Nielsdatter f. ca. 1656 g.m. sogneprest Ole Flor. Se nedenfor.
2. Pernille Nielsdatter f. ca. 1658 bg. i Skien 13/5-1717, ”Pernelle Barth, 59.” g. 8/8-1682 m. sogneprest Daniel Barth.
3. Halvor Nielsen Gierpen f. ca. 1660 d. 1712 i Eidanger. Ble i 1685 sogneprest i Eidanger. Gift med Karen Jørgensdatter Riber.
4. Anders Nielsen Gierpen. Se Gamle Århus.
5. Maren Nielsdatter Gierpen. (Fadder i 1681 for Ole Flors sønn Niels).
Br. 1658.

Sønnen her, Halvor Nielsen var født på Gjerpen prestegård som sønn av sognepresten Arctander.
Han skrev seg for Halvor Nielsen Gierpen. Han ble siden sogneprest i Eidanger under samme navn. 

                               Skifte i Skien 161a    20/5-1717. Petronelle Bart ("i sal hr. Lodvigs huus")
                               Arvinger:             
                               Hennes broder: Halvor Nielsen (død)
                                                      Barn: Niels (myndig), Joen 17 år, Giørl, Giertrud,
                               Broder:  Anders Nielsen (død)
                                                      Barn: Giertrud, Maren.
                               Hennes søster: Anne Nielsdatter

Sogneprest
Ole Fransøn Flor f. 12/12-1651 d. 21/12-1700. ”Hr. Ole Frantzen, var 49 aar, 9 maaneder. Døde d. 21. dito.”
g.m. Anna Elisabeth Nielsdatter herfra f. ca. 1656 bg. 14/11-1729. ”Præsteenchen fra Rising, 73 aar.”, d.a. sogneprest Niels Halvorsen Arctander.
1. Niels Flor f. 17/11-1681.
2. Abigael Flor dpt. 10/12-1682 g.m. sogneprest David Monrad. Se nedenfor.
3. Giertrud Flor dpt. 19/3-1684 g. 11/7-1719 m. tolder Jørgen Rosenhof i Kragerø.
4. Maren f. 29/3-1685 d. 3/6-1685. ”Min lille datter Maren Olsdatter Flor 9 uger g. in loctis floret.”
5. Maren Flor f. 1/6-1686 (dpt. 4/6).
6. Anne f. 17/5-1687 bg. 30/6-1687. ”Min datter Anne Flor, 6 uger g. Flot in Paradiset.”
7. Frans f. 31/8-1688 d. 14/9-1688. ”Min søn Frans Flor, som dødde dj.14.Sept. Flot Paradisi.”
8. Maria Flor f. 9/10-1691 g. 29/10-1717 m. Bernt Wittenberg.
9. Frans Flor f. 15/3-1694. Ble sogneprest i Sauherad.
10. Christian Flor f. 19/4-1695.
Br. 1681.

F.f. min Søn Nils til confirmation paa sin hiemmedaab: Assessor Halvor Borse, Michel Isakssen Grol, Halvor Nilssen Gierpen, Madame Maren Clausd., Her Laugmand Iver Hanssens Pernille, Her Lodvige, Maren Nilsdatter Gierpen. Hand blev fød til denne syndige Verden d. 17. November. Gud vere ham naadig!
F.f. Min datter Abigael: Lougmand Iver Hanssen, Peder Baat, Anders Nilssen Gierpen, Dorthe, Her Michels paa Hollen, Pernelle Barths, Margrete Jacobsdatter blew fød til Verden d. 6. Dec. Gud vere hende naadig!
F.f. Min datter Giertrud: Her Halvor Nilssen, Seign. Giert Hanssen, Segn. Daniel Barth, Karen Hansd., Abigael Hr. Jespers paa Bø. Blev fød d. 13.Marti. Gud være hende naadig!
Min lille datter Maren, som blev fød til Verden d. 29. Mart. og døde siden d. 3. Jun. samme aar, Beata.
F.f. Min datter Maren: Jørgen Holst, Anders N. Gierpen, Jacob Turman, Pernille Barths, Karen Her Halvors. blev fød d. 1.Jun. - 3 pintzedag. - Gud vere hende naadig!
F.f. Min datter Anne: Daniel Barth, David Joachim, Karen Hr. Halvors, Pernille Rasmusdatter, blev fødd. 17.Maj.
F.f. Min Søn Frans Flor: Monsieur Sti Tonsberg, Mnsr. Anders Cornesh, Margrete Mag. Hannibals, Megdele Matshiffer; og fogden Rasmus Pederssen. Fød d. 31. Aug. og levet kun i 14 dage.
F.f. Min datter Maria: Sngr. Petter Børting Fossum, Sngr. Jørgen Erbo, Mnsr. Kei Børting, Pernelle Her Lodvegs, Pernelle Iversd. blev fød til Verden d. 9 octobr. som var en fredag Klokken mellem 8 og 9 om aftenen. Gud være hende Naadig!
F.f. Min søn den anden Frans Flor, som blev fød til Verden d. 15. Mart. Klokken to formiddag: Brigadier Arnholt, Amptmand Henrik Adeler, Secreterer Borse, fru Brigadiers fru Ragn. Tonsbierg, ass. Cloussens, og Juliane Børting. - Gud være dig Nådig, Min Søn!
F.f. Min søn Christian, fød d. 19. April  som var den store aldmindelig Bededag: Her Halvor Nilss., Daniel Barth, Vincentz Lauritz kone, Her Halvors, Lisbeth Michelsd. - Gud velsigne de smaae med de store!

Ole Fransen Flor var sogneprest i Gjerpen fra 1681 til han døde på Ballestad i 1700 på vei til Menstad for å betjene en syk. Han var den første (kjente) sognepresten i Gjerpen som begynte å føre kirkebok.
Ole Fransen Flor må ha vært en forgangsmann for landbruket i Gjerpen allerede mot slutten av 1600-tallet. Han sørget for at det ble igangsatt drenering av alle jordene tilhørende Prestegården.
Hans håndskrift derimot, var under en hver kritikk og har vært en utfordring for alle som har tolket den i kirkeboka han førte. G.S.

Ole Flor hadde ei søster, Anna Frantzdatter på Haukerød i Sandar, utenfor Sandefjord, som var gift med en
Torsten Michelsen (prest?) som døde i 1688:

Skifte på Haukerød i Sandeherred 6.11./ 7.11.1688. Laurvig Skiftepr. no 2, Fol. 223b.
Thosten Michelsen død, g. Anna Fransdtr.
Barn: 1. Frans 10 år. 2. Abigael 13 ½ år.
Barnas Værge: morbroderen Ole Fransen sognepræst til Gierpen.
NB: Se angående jordegodset og tilstående gield. Bl.a. jord i Natvall for 48 rd.
Brt: 1078-3-15 ½. Net: 1065-”-12 ½.

Ole Flors tante døde her I 1690:
Maren Roschans f. ca. 1662 bg. 2/5-1690. ”Min Sl. Morsøster, Maren Roschantz, som dødde d. 26.april 28 aar 7 uger g.”

Skifte Nedre Telemark, Bamble Prosti 14/2-1701.
Sognepresten Hr. Olle Frandsøn Flor død,
enka «Gudfrygtig og hederbaarne Matrone» Anne Nielsdatter
og etterlatte barn:
    1. Niels 19 år «Studiosus».
    2. Abigael 18 år.
    3. Giertrud 17 år.
    4. Maren 15 år.
    5. Maria 10 år.
    6. Frants 7 år.
    7. Christian  6 år.
Verge for enka: Hennes bror Hr. Halvor Nielsen, sogneprest til Eidanger med Brevig og Slemdal.
Nærværende «velviise og højactbare Mand» Jacob Turman residerende på Giemsøe kloster som fullmektig over Gjerpen prostigods.
Den avdødes bror er Snr. Jørgen Mellicht.
Enka verger selv for sine barn under tilsyn av «deris ærværdigheder» Hr. Halvor og Hr. David som aller nærmeste slekt.
For øvrig er lista over utestående gjeldsfordringer rene manntallet for Gjerpen. Se hele originalskiftet her.

Sogneprest
David Jørgensen Monrad fra Assens i Danmark f. 11/11-1666 d. 12/1-1746. ”Sognepræsten Hr David Monrad, 79 aar og 2 maaneder, døde d.12. Var her Sognepræst i 45 aar.”, s.a. kappelan i Assens, Jørgen Markussen Monrad og Elisabeth Davidsdatter.
g1g 15/11-1701 m. Abigael Flor dpt. 10/12-1682 d. 8/7-1704. ”Præstens Hustru Abigail Flor, døde i Barselseng d. 8 Julj: 21 aar 7 maaneder gl.”
g2g i Solum 7/6-1707 m. Barbara Leopoldus fra Bjørntvedt nedre i Eidanger f. ca. 1670, d.a. konferensråd Herman Leopoldus til Bjørntvedt og Bolvik.
1. Anna Elisabeth Monrad f. 12/12-1702.
2. Ole Davidsen Monrad dpt. 25/6-1704.
Barn i 2. ekteskap:
3. Barbara Abigael Monrad f. 29/7-1711 d. 1792 g. 14/9-1730 m. Thomas Lange fra Gjerpen lille (Lagmannsgården). Thomas Lange var toller i Langesund.
4. Johan Fredrik Monrad f. 17/5-1713. Overtok som sogneprest etter sin far. Se nedenfor.
5. Jørgen Herman Monrad f. 15/10-1714 bg. 23/9-1763 i Eidanger. ”SognePræsten for Ejdanger Menigheder Hr. Jørgen Herman Monrad, 49 aar.”
    g.m. Chatarina Stranger f. 1728 bg. 11/8-1763 i Eid. Han var sogneprest i Eidanger. Se I. C. Ramberg ”Boken om Eidanger”.
6. Christian Wilhelm Monrad f. 31/3-1717.
7. Marcus Ditlev dpt. 12/4-1720 bg. 2/5-1720. ”Præstens søn Marcus-Detlef, 3 uger gl.”
8. Marcus Ditlev Monrad f. 22/4-1722.
9. Bolette Frederica Monrad dpt. 12/2-1725 g. 13/11-1742 m. Halvardus Borse. Se Borgestad gård.
Br. 1701. 

F.f. Præstens H: Davids datter Anna Elisabeth: H: Halvor i Eidanger. Marcus Rosing studiosus. Anna Sl: H: Oles. Pernille Bartes. Giertrud Flor. fød den 12 des.
F.f. Præstens Hr: David M. Søn Ole: Hr. Frans Flor fra Sanneherred. Detlef Monrath. Anna Sl. H. Oles Maren Floor.
F.f. Præstins datter Barbara Abigael: Estatsraad Adler. CancelliRaad Borse. Mons: Cay Børtingh. Mad: Leopoldus. Jomfru Kliim. Madm: Wejer.
F.f. Præstens Søn Johan Frideric: Oberste Kragh. Major Fien. Secretair Leopoldus. CancellieRaad Borses Frue. Capitain Poulssøns Frue. Jomfru Fichen fra Borrestad. Hand var fød d.17 Maj:
F.f. Præsten D. M Søn Jørgen Herman: CancelliRaad Lindberg. Borgmester Wejer. Erik Grønvol. Præstens Kieriste. Margrete Blehr.
F.f. Præstens Søn Christian Vilhelm: Ryssel. -Laugmd. Largej? Nils Wejer. Oberst Stens frue. Mad: Josten. Annicen Erbo.  - Fød 31 Marts. -
F.f. Præstens søn Marcus Ditlef: Giert Hanssøn, Bauman, Bergsted, Mad: Leop: (Leopoldus), Mad: Vejer, Jomfru Lange.
F.f. Præstens søn Marcus Ditlef: Capit: Holmbo, Secret: Leopoldus, - Kiærulf. - Mad: Bauman. Mad: Bler. Anne Lisbeth. - f. den 22 apr. -
F.f. Præstens datter Bolette Friderica: H: Frideric Mejer, H: Iver Hesselberg, Lars Kiærulf, Mad: Leopoldus, Frøchen Fien, Mad: Listen (Lusten?).

Hr. David Monrad, som han ble kalt i Gjerpen, ble også prost i Gjerpen. Barbara Leopoldus var visstnok søster til den første Løvenskiold her i distriktet, Herman Leopldus på Bjørntvedt nedre i Eidanger. David Monrad var i flere år huslærer og kabinetts-predikant hos Luxdorph, den danske gesand i Stockholm. Luxdorph var gift med en av admiral Cort Adelers døtre.
Som kjent, eide på den tiden Cort Adelers arvinger Gjerpen kirke med alt kirkegods og det var på fru Luxdorphs anbefaling at David Monrad  ble ordinert til prest i Gjerpen sogn. Han var prest i Gjerpen sogn fra 1701-1746. Fra 1738 var han også prost i nedre Telemark prosti.

I forbindelse med salget av Gjerpen kirkegods til Canselliraad Herman Leopoldus i 1735 ble det holdt en rettslig
besiktigelse over alle eiendommene.

Kilde: Tingbok for Bamble Fogderi.  Avskrift Jan Christensen.
Besiktigelse av Gjerpen Kirke og Prestegården den 18 August 1735.

Anno 1735 dend 18 Augustij blef Rætten sadt og betient af Sorenskriveren og de 6 Laugrættismænd, som i gaar betiente Rætten til besigtelse af GIERPEN KIRCHE, som De høye Adelaers arvinger med forbehold af OddelsRæt, haver soldt til hr. Cancelie Raad Herman Leopoldus herre til Bolvigs og Fossums JernVærker, paa dend maade at samme tillige med Præstegaarden og underliggende kirkegods vedkom. her CancelieRaaden ved Loulig besigtelse skulle overleveris. Til hvilken ende var nærværende paa Selgeren De høye Adelaers Arvingers vegne S. Peder Christensen, paa dend eene, saa og Kiøberen Welædle og Welr. hr. cancelijRaad Leopoldus Self, hvorefter Kirken blef anviist og besigtet saaledis:

1. Alter Tauflen, samme bestaar af Bildhuggerie, dels af Bibbelske historier og om Christi Lidelse og opstandelse, dels udj Løvværk, som er siret paa sine stæder med forgylding, og andre stæder med maling adskillige Colleurer, men forgyldningen saavelsom malingen meget fordunklet og kunde behøve oppudsning, befindes ellers samme at være givet til Kirken af sal. Peder Børting 1699.
2. Alteret, Et aflang 4re kantet alter....... kled med bord, brun malet med gule lobværks lister, saa og de høye Adelaers arvingers og forfædris Vaaben i.
3. For Knæefaldet, som var gl. brun malet, var et sprinkelt værk blaat og hvit malet.
4. Phundten, sammenslaatt af bord, og dreyet stolpe til foed, malet Rød, gul, blaae og Sort. Ligesom og himlen som hænger udj et tou med 7 Runde guule knapper paa, er af udskaaren snedker arbejd med een due hængendis derunder, der og er Malet. Var ellers indluckt med een Klædning af dæhler med Snirkelværk udj, og dør med hængsler og skaad for, malet Rød, blaae og gul.
5. næst derved een liden Præstestoel af udskaaren Snedker Arbeyd, og gamel malet.
6. Lige over for Klokerstoelen med afslidt Maling.
7. Coret ellers neden om panneelet med udskaarene Snedker Arbeyd med gamel forslidt Maling.
8. Gulvet udj Coret og ved alteret var af dæhler, undtagen paa begge sider af alteret var rød klinke Steen og over een begravelse som var aaben under Coor Gulvet laae een jern Liig plate.
9. Sacrestiet N: for Coret et grundmuret tilbygt stæd af muuret hvælving, men een over aldt beslagen Jern og skodlaas ferdig dør for, hvorudj var een lang af udskaaren Snedker arbeyd forfærdiget knæefald for Conferenterne.
10. Gulvet var af Dæhler, hvorunder var een aaben begravelse, sal. Weyers arvinger tilhørende.
11. Prædickestoelen var af udskaaren Snedker arbeyd med himmel over lige af samme arbeyd. Prædickestoelen udziiret med adskillige bibelske forgyldte og malede historier, saa og det kongl. og Dronnings danske Vaaben, som aldt behøver oppyndting. Opgangen var af ordinaire trapper med dør for, der saaes gul malling paa, og een Jernskaadt for. dernæst.
12. 1 Sort malet Familie Stoel opbygd over de andre stoeler med tralværk og Snedker arbeyd. Hvoreftter fuldte
13. 3 Bonde mandfolck stoeler med afslidt Maling, og ellers i meget brøstfælding stand, derfra
14. een opbygt Sort malet Familie Stoel med tralværk ovenpaa
15. derpaa fuldte Indgangen udj Kirken
16. bag døren een ligeledis umalet og opbygt Familie stoel
17. 2de Bonde mandsstoeler bag ved.

Paa Qvindfolk siden fra Cooret var først opgangen til Pulpituret, dernæst 11ve qvindfolk stoeler med dørre for de 8te hvilke dørre er slet forsynet med hængsler, dels ingen og dels i stykker, ligesom og stoeler og dørrene var meget brøstfældige og vil snart af nye opbyggis. Neden for 3de opbygte med trulværl over paa forsiunede Familie Stoele, hvoraf dend bageste mangler dør. Gulvet befandtis ind og udaf Kirken belagt med Murre Klinker paa kandten staaendis, undtagen lige ud for Prædikestoelen, een Jernliigplade, over een aaben begravelse, midt paa gilvet 1 dito, og nedenfor Indgangen bredete udj Stoelene paa begge Sidder dæhle gulf i slet stand. Midt i Kirken een fattig blok af bord beslagen med 3de Jern giorde udvendig, og inden udj med jern pladder uden laas eller Kramper.
18. Pulpituret oven over Qvindfolk stoelen, saavelsom tvers udj Enden af Kirken, er af Snedker Arbeyd, med gamel Maling, derpaa næst ved Cooret, een Jndlugt Familie stoel med 5 glas vinduer for, og dør laasfærdig, med stoelen og bænker udj.
5 gang stoeler, dend eene høyere opbygt end dend anden, brøstfældig, paa Enden af Pulpituret, Een blaae og Rød Malet Familie Stoel med 5 sprinkelværks vinduer for, baggen for sæddet til nogen folk. Trappen bag Kirkedørren og til Pulpituret i god stand, men besværlig. Over kirkedørren een opbøygt Familiestoel med 5 sprinkelvinduer for. Trende fag vinduer med 6 Vinduer udj hver.

Loftet saavel over Cooret, som over Kirken af Snedker listet Arbøyd med dæhler, og gl. Vandfarve Maling paa. Ellers fandtis der ved dend store kirkedør og under stoelen ved Pulpituret 3de Jern størrer. Dend store Kirkedør var beslaget med Jern, med 2de store hængsler og stor Laas. Saa var der og een liden dør ind ved Korret med 2de hængsler paa og laas for. Uden for store Kirkedørren var et skuer af dæhler opbygt, med 2de laag..... paa hver side hver laagge forsynet med Jern hængsler og skodder. 1 lang bænk paa hver side. Item een dobbelt Rund dør med 4re Jern hængsler, og jern Klinke, samt een Jern skodde under. Under samme skuur er Præstebegravelse aaben.

Kirken udvendig, der fandtes Cooret at være 13 all 1 ½ qt lang. Kirken sig self 26 all. ¾ qt lang. Taarnet neden ere paa N. sidde 11 all. ½ qt paa W. side 15 all. 1 ½ qt. Kirken S. og N. paa dend eene Ende 18 ½ all bred. Cooret ved Sacrestiet 18 all. 2 172 qt. Kirken fandtis overaldt at være opbygt af Steen Muur, men fattis over aldt at fordønnkes, med Kalk og det tilbehør.
Kirchen i sig self er over alt tæcket med blye, som formedelst ælde vel paa adskillige stæder kand mangle forbedring og reparation, men i særdelished paa Sacrestiet er een heel stor mangel af bly, som skams mennisker haver underslaaet sig, at stiæle af Guds Huus, Kirken til stor skade, i fald det ey igien i tide skulle blive paalagt. Saa er og i særdeleshed paa dend S. side over Prædikestoelen Blytagget, saa aldelis af Solen fortæret, og beskadiget saa at der ved stor Regn drybber vand paa Prædikestoelen, og til deels paa de næste Mandfolkstoelene ellers kunde Rætten forsaaviit paa Kirkegaarden var at her saasom Mand ey var forsiunet med nogen Stie til at komme op paa taget med, ey andet her end at Taget jo ligger vel, og sees got nok, undtagen een par pladder som kand sees at er i støker, og een øverst paa det 2det lang fra dend Øster Ende, paa dend store Kirke, som finnes at være spruken. Ellers var at see ind udj Kirken paa loftet, saagotsom midt udj Kirken, at der var kommen draab ind, saa og ved dend W. Ende af Kirken, men hvorfra samme draab er kommen kunde Rætten ey skiønne, ei heller om den før omskrefne Regn over Prædikestoelen er foraarsaget af de Soudrede pladder eller ved anden tilfæde, og paa det Partene kunde være saa meget meere vis af beskrivelsen forsaavit som sees kand, saa vidt der behøvis 35 enk fade Pladblye til det bortstolne udj hiørnet paa Sacrestiet, og paa dend østerste Ende af samme, fattis et gandske lang blye, indtil 1s plade øverst for resten paa dend N. Side saaes Taget got, Hvad der ellers kunde være aarsag til den draab, som sees ind udj Kirken paa den S. Væg og W. væg her og der, kunde Rætten ey see eller begrendste, men maatte nbædst udj Regn Veir eller ved Snee for være at erfare.
Taarnet var tilbygt Kirken paa dend W. Ende af BindingVærk, tækket langs op fra Jorden med Spaan indtil Spiiret som er tækket med blye, der ansaaes at være i god stand i aldt, undtagen der mangler een heel del spaan af tækningen, indgangen til Taarnet var uden fra Kirkegaarden med dør, hængsler og laas, item 3 Trappe op til Klokkerne, fra Taarnet indgang paa Kirkeloftet med dør, hængelaas for. Ellers var tilbygt Cooret paa dend Østerste Ende af Sal. General Major Arnoldt een begravelse med indgang af Kooret, arvingerne Self holder ved lige, og er kirken uden byrde.
Ligeledis er af Sal. Borting opbygt een begravelse paa dend N. side, som af arvingerne holdes ved lige, der ligeledis er Kirken uden byrde.
Kirkegaarden er opførdt af steen med 4re Porte for med hængsler og skaadlaas for, den Norderste er i stk paa hængslerne. Og som Parterne ey hafd meere ved Kirkens bygning at erindre, saa foretog man sig Kirkens ornamenter og Inventarium som bestod udj følgende:
1. Een Rød fløyels Mæsehagel med Vor herre paa Korste borderet paa af Guld og Sølf, under syet 1:H:S. omsadt med Guldtacker, under foret med Rødt læret.
2. 1 gl dito af blomet fløyel med borderet kors paa udj adskillige figurer.
3. 2de Nye Mæsesærker og 1 gl.
4. fiint nyt Rødt Fløyels alter Klæde med det høye i Adelaer Vaaben paa, samt Nafne og aarstal 1696 aldt borderet og syet med Sølf, Guld og Silke, med Syf Rød guldkniplinger ned efter, og guld frøndser nedom og underforet med Rødt Lærret.
5. 1 Rødt meget gamelt damaskis alter Klæde.
6. 1 lærets alter dug med bundtla....... gl. dags kniplinger om.
7. 1 Sølfkalk og disk forgyldt
8. Een Sølfkande til Viine
9. 1 mindre Kalk og disk gl. Sølf forgyldt til Sognebud, med een liden fin flaske og skrue under til viin og brød
10. Een hvid, rund marmor obbelat aske
11. 1 Kirke ritual og Alterbog og 1 Gradual in folio med deffect udj
12. 1 par store Malm Lysestager paa alter
13. Een par mindre dito, hvor af dend eene er i støker
14. Et Kaaber hetale Røgelse Kar
15. Et nyt hvidt Silke taffels Serviet, bordeering og Guldtakker om, til Kalk og dishen 1 dreyels Serviet dertil og 1 handklæd til Phunten.
16. 1 Mæssingbæcken til Phunten
17. 1 stuffetafle med Sølf biælle til
18. 1 dito uden biælle
19. 1 blick kande til daabvand
20. 1 Mæssing lyse Krone hængendis midt udj Kirken udj Jern fra loftet
21. 1 lidet Skib, som nu staar i Sacrestiet, og før hængt i Kirken.
22. Christus paa Korset med Sort Ramme om hængendis over Coors døren
23. Christi begravelse udj et stor skiælderie paa muren ved Predickestolen
24. 2de store Ringe Klokker 5 qt i breeden
25. Et dito mindre
26. Een gl. fordervet s....g det meeste borte 1 Si....orværk, som er til ingen nøtte
27. 1 Seel skø.......(?) over Skurdøren med jern riister.

Og som intet viidere fandtis at beskrive, saa begivede hr. Cancellieraad Leopoldus at forrætningen maatte føris ad notam at dend forstørrelse af Kirken, som almuen saa stærk paastaar at behøve, vil koste nogle 1000 rd. Forvalter Schieldberg var af dend formening at som Kirken ei for nærværende tid befunden i god og forsvarlig stand, dend forommeldte forniuelse bekostning, da ey i nogen maade kand præjudice hands heerskab hr. Cancelie Raad Leopoldus lod svare, at hvad forbedring saavel i brøstfældigheden, saa udj at giøre Kirken at giøre større til almuens fornødenhed, nødvendig erfordres og paabydt.

Samme kunde icke feyle ham i sin tid erstattet, om kirken fra samme skulle blive indløst eller derpaa blive ført nogen prætention for jtyge Sælgere. Videre var da ey af Partene her at observere, hvor fore Rætten ved Kirkens beskrivelse blef ophævet.

Præstegaarden angaaende, da ærklærede fuldmægtigen S. Peder Christensen at ligesom forige Præster som og tillige hr. David Monrath haver ved lige holdt gaardens bygning (det dem) og, saavelsom efterkommere i Embedet tillige med almuens efterkommere tilkommer, saa giordes der ingen besigtigelse ....dig, men vedkom Præst efter Præst mellem hinanden, da dog hr. David Monrath gaf tilkiende at hand alleene paa sin egen bekostning uden Almuens hiælp haver opbydt af nye i sin tid all de huuse som er paa Præstegaarden, undtagen Stuehuuset, som dog i mange tilfæld, og med megen bekostning, er forbedret og forandret. Hr. forvalter Schieldberg, paa sit høye herskabs vegne, paastod, at saadan milioration ey kand vedkomme hands herskab, men er een post som ankommer imellem Præsten og Almuen, i fald nogen prætention derfor skulde skee, og som Parterne hafde ey videre at erindre, saa blef Rætten ophævet.

Kilde: Norsk Slektshistorisk Forening.
Slekten Monrad.
 Monrad er en opprinnelig tysk slekt som ifølge Brenners slektstavle stammet fra slekten Muntprat i Konstanz. Slekten kan føres sikkert til-
bake til prest i Lautenthal, Sachsen; Jacob Monrad (ca. 1505–1577) som ifølge tradisjonen skulle være gift med en søster av Martin Luther. 
Slekten kom til Danmark med hans sønn David Monrad (ca. 1533–1579), som var prest i Kappel, i Sydslesvig. Fra hans sønnesønner sogne-
prest i Ketting, David Monrad (1591–1653) og biskop i Ribe Erik Monrad (1607–50) stammer slektens to hovedlinjer.
David Monrads datter Elisabeth var gift med residerende kapellan i Assens, Jørgen Marcussen, og deres barn tok morens slektsnavn.
Sønnen David Monrad (1666–1746) ble sogneprest i Gjerpen og var gift 1707 med Barbara Leopolda (Leopoldus. G.S.) (1679–1730).
Hun var datter av kjøpmann Herman Leopoldus (ca. 1620–1696) og Barbara Wiggers (1654–1692).

Sogneprest, prost
Johan Fredrik Monrad herfra f. 17/5-1713 bg. 22/1-1790. ”Provsten Monrad 77 aar.”, s.a. David Monrad.
g. 19/10-1741 m. Christence Sophie Schweder fra S. Brekke f. ca. 1715, d.a. fogd Joachim Jochumsen Schweder.
0. bg. 1/12-1742. ”F.M. dødfødde pigebarn.”
1. Barbara Monrad f. 26/10-1743 g. 17/11-1768 m. enkemann og procurator Petter Bruun Ferman. Se skiftet nedenfor.
2. Jochum Schweder Monrad dpt. 8/4-1745. Se Sem nedre.
3. Kirstine Monrad dpt. 9/4-1749 g.m. sitt søskenbarn Gjert Monrad. Se Familie 4 - Kleiva 1784.
4. David Monrad f. 1/3-1753 g1g i Skien 19/4-1782 med Maria Elisabeth Aalborg. De bodde i Skien i 1787. Han ble senere klokker i V. Porsgrunn kirke. David Monrad ble g2g i V. Porsgrunn krk. m. Gurine Knudsdatter.
5. Christian Monrad f. 22/9-1754. Var skipsfører. Se S. Brekke.
6. Christen bg. 13/3-1756. ”min søn Chresten 18 uger.” 

F.f. J.F.M. Barbara: Bang, Adslew, Fogden Sveder og Kieriste, Barbara Abigael. - Født d.22de oct.-
F.f. Joh: Fr: s. db. Joakim Shweder: Leut: Tode, Lange, Marcus, Mad: Borsse, - Hofgaards qde.
F.f. min datter Kistine: Tolder Langes Kiærste, Jomfru Keutel, hr. Jørgen Herman Monrad, hr. Ole Schweder, Halvordus Borse, - fød D.31.Martj.
F.f. Min søn David: Tolder Langes Kiærste, jumfru Stranger, hr. Biscop Dorph, hr. Jørgen Herman Monrad, hr. Peder Bloch. - fød D.1.martj.
F.f. Min søn Christian: Hr. Jørgen Herman Monrads Kiæreste, Kistine Koppe, Vilhelm Schweder, Giert Lange, Joachim Adtzlef. - fød D.22de.

Johan Fr. Monrad var først kapellan hos sin far noen år før han i 1746 overtok som sogneprest. Han er den eneste gjerpenspresten vi kjenner til, som er født i den gamle Prestegården. Den nåværende fredede hovedbygningen på Prestegården, ble oppført i ca. 1776/77 av nevnte sogneprest Johan Fredrik Monrad.

Her legges inn skiftet etter Petter Bruun Ferman, som var gift med prostens datter.
Skiftet ble holdt på prestegården.

31/10/1774     PETTER BRUUN FERMANN      Bamble Skifteprot. nr. 10a, s. 217b.
Gjerpen        - prokurator -                       
prestegård     Arvinger:
               Enka, madame Barbra Monradt.
               - Ingen barn. -
               Fra tidl. ekteskap med Anne Margrethe Rose:
                 1. Jørgen Severin Petterssen 10 … 11 år.
                 2. Anne Dorthea Pettersdtr.       14 "
Brt:   81 - 0 - 14
Gjeld: 98 - 1 -  8 (insolvent).
Skiftet ble først avsluttet 2.des.1780.
Provst Monrad var enkas far.


Prestegården med kirken ca. 1850.

Sogneprest og prost
Fredrik Christophersen Blom fra Bjåland i Lårdal i Tel. dpt. 1/6-1749 i Lårdal d. 13/11-1812. ”Provst Fredrik Blom til Gierpen 63 1/2 aar.”, s.a. lensmann Christopher Christophersen Blom.
g. i Sauherad 3/1-1782 m. Kirsten Margarethe Paus fra Sauherad Prestegård dpt. 23/3-1755 bg. 7/5-1813. ”Provstinde Blom 58 aar.”
Br. 1790.


 Fredrik Chr. Blom.

Se J. A. Schneider, bind III på Slekt.org.

Fredrik Blom var lensmanns-sønn og født på gården Bjåland i Lårdal i Telemark. Han kom allerede som barn til Skien. Etter latinskolen i Skien reiste han til København, hvor han tok teologisk embetseksamen. I noen år var han huslærer ”for skikkelige folks børn”. Hans bror, Hans Christophersen Blom, var kjøpmann i Skien og kjøpte Lagmannsgården. Se Lagmannsgården.

Fredrik Chr. Blom var prest og prost i Gjerpen fra 1790-1812. Han kjøpte Falkum(1) og
oppførte den nåværende fredede bygningen der i 1794. Han valgte trolig å bo der.

Sogneprest
Edvard Storm Munch (Edvard Munch) fra Prestegården i Vågå i Oppland f. 7/2-1780 d. 14/7-1847 i Kristiania, s.a. sogneprest Peter Munch.
g. 1809 m. Johanne Sophie Hofgaard fra Skjeberg, Østfold f. 13/10-1791 (dpt. 30/10) d. 11/8-1860 i Christiania, d.a. kapellan Andreas Hofgaard og Mette Abigael Pettersen.
1. Peter Andreas Munch f. 15/12-1810 i Kristiania d. 25/5-1863 i Roma. Kjent som P.A. Munch. Se Wikipedia.
2. Mathilde Christine Munch f. ca. 1812 i Kristiania g.m. banksekretær Christian Stub Myhre.
3. Edvard Storm Munch f. 13/10-1814 i Prestegården. Ble prest og prost.
4. Christine Mathilde Munch f. 5/11-1815 g. 22/12-1833 m. kjøpmann Christian Juul Stork Myhre fra Skien f. 1800, s.a. Gudmand Frederik Myhre. Forlovere: Kjøpm. Christopher Myhre og Løvenskiold.
5. Christian Munch f. 16/9-1817 d. 1889. Ble korpslege (militær). Far til maleren Edvard Munch. Se Store Norske Leksikon.
6. Severin f. 14/9-1819 d. 17/2-1821 på Gjerpen Store.
7. Johanne Sophie Munch f. 4/3-1821.
8. Benedikte Henriette f. 18/1-1823. Bodde i 1875 i Parkv. 12 i Kristiania som enke "Henriette Diriks" sammen med sin datter Sophie Diriks f. 1848 i Kristiania.
9. Josephine Munch f. 20/12-1824.
10. Axel Munch f. 13/9-1827 d. 9/3-1834 i Prestegården.
11. Petronelle Elisabeth Catrine Munch f. 11/10-1829.
Br. 1813.

Bortsett fra de 2 eldste barna, ble de ni andre født i Gjerpen prestegård.

 
Edvard Munch som ung 1819   Edvard Storm Munch (som eldre)    Johanne Munch f. Hofgaard

Edvard Storm Munch begynte sine studier i 1796 og var ferdig utdannet prest i 1804. Da ble han først huslærer for daværende amtmann Severin Løvenskiolds barn fram til 1809. Fra 1809-1813 var han lærer for det norske ”Landkadett-korps”.

Han ble ordinert som sogneprest i Gjerpen i 1813 og utførte sin prestegjerning her i 20 år. Han ble deretter Stiftsprost i Kristiania, samtidig som han ble ordinert til sogneprest i Vår Frelsers menighet i Kristiania i 1834. Han avsluttet sin prestegjerning i 1845, som ”Hoffpredikant”.
Etter at han kom til Kristiania ble han i 1827 valgt inn som 2. representant for Bratsberg amt på Stortinget. Året etter ble han valgt inn på det overordentlige Stortinget, også som 2. representant for Bratsberg amt. Han var medlem av Lagtinget ved begge tingsamlingene han var med på. Han ble, også i 1827, medlem av riksretten. Samtidig ble han medlem av kirkekomiteen og i 1828 var han sekretær i redaksjonskomiteen.

Sogneprest, prost, gårdbruker
Fredrik Rode f. 23/9-1800 i København d. 24/10-1883 i Kristiansand.
g1g m. Olava Magdalene Holter.
g2g m. Anne Lucie Holter f. ca. 1809.
1. Hans Carl Iver Rode f. 1827.
2. Carl Theodor Rode f. 28/8-1833 i Kristiania g. 11/4-1861 m. Diderica Mariane Ottosen f. 14/11-1835 i Fet pr.gj., Akershus (d.a. Otto Christian Ottosen of Diderica Aall).
3. Olava Magdalene Rode f. 25/5-1835.
4. Caritte Dorthea Rode f. 7/12-1836. Bodde ugift sammen med sin far på gården Grette i Lier i 1875.
5. Wilhelmine Elisabeth Rode f. 24/11-1838.
6. Fredrikke Pauline Augusta Rode f. 27/2-1840. Bodde ugift sammen med sin far på gården Grette i Lier i 1875.
7. Ludvig William Rode f. 4/7-1841. Ble ingeniør. Bodde ugift sammen med sin far på gården Grette i Lier i 1875.
8. Otto Fredrik Waldemar Rode f. 18/12-1842 i Gjerpen. Eide gården Grette i Frogner sogn i Lier pr.gj. i 1875. Han var ugift på det tidspunkt.
9. Ferdinand Christopher Rode f. 13/4-1844.
Br. 1834.


Fredrik Rode.

Kilde: Wikipedia.
Fredrik Rode ble ferdig utdannet prest i 1824. Han var fra 1826 til 1832 sogneprest i Talvik i Finmark og senere ble han sogar valgt til stortingsmann for Finmark fylke. Han ble ordinert til sogneprest i Gjerpen prestegjeld i 1834. Han var prest og prost her i 20 år. I 1854 ble han ordinert til Stiftsprost og Hoffpredikant i Vår Frelsers kirke, Kristiania.
Han flyttet et lite trehus fra Gjerpen til Kristiania som sommerbolig. Denne sommerboligen ble satt opp igjen på et område som senere fikk navnet - Rodeløkka.
I 1875 bodde Fredrik Rode hos sin sønn Otto Rode på gården Grette i Lier sammen med sin søster Caroline Rode (født i Holsten i 1803).

Rode var en forgangsmann for bøndene i området med sin planteavl og sitt husdyrbruk. Se Wikipedia.

Tjenestefolk på prestegården i 1835:
Peder Isaksen, gift(45), Bolette Dorthea Myhre, enke, husholderske (57) og tjenestepikene: Dorthea Olsdatter(26),
Martha Thorsdatter(28), Karen Pedersdatter(20), Mari Larsdatter(34) og Ingeborg Kirstine Thorsdatter(18).

Tjenestefolk her i 1845:
Petronelle Pettersen, Huusjomfru, ug.(45), Hans Pedersen, gift(20), Ole Jørgensen(23), Maren Gurine Kittilsdatter(26),
Marthe Karine Nielsdatter(22), Gunhild Rasmusdatter(30), Maren Jørgensdatter(25), Ingeborg Andrea Ingebrets-
datter(22), Grethe Torstensdatter(18) og Simon Pedersen (16).

Sogneprest
Knud Gislesen fra Løksli i Hjartdal, Telemark f. 29/12-1801 d. 1860, s.a. kirkesanger Gisle Knudsen Rue og Maria Pedersdatter fra Varlo i Bakke sogn, øvre Eiker.
g1g 1832? m. Sophie Dorothea Finkenhagen d. 1847.
g2g 23/3-1854 m. enke Henriette Jakobine Martine Glückstad f. Vibe fra Bergen f. 9/4-1809 d. 20/5-1859 i Tromsø, d.a. amtmann Nils Andreas Vibe og Margery Kierulff.
Br. 1855.


Knud Gislesen.

Knud Gislesen ble ordinert til prest i 1830. Han var sogneprest i Gjerpen bare ett års tid, til han ble utnevnt til biskop i
Tromsø i 1856.
Henriette Jakobine Martine Vibe, var enke etter ekspedisjonssekretær Christian Frederik Glückstad (1803-1838), som
hun ble gift med 9/4-1829. Se full biografi i Hjartdal Historielag.

Sogneprest
Andreas Grimelund fra Aker i Akershus f. 27/1-1812 d. 3/1-1896 i Kristiania, s.a. Hans Hansen Grimelund og Gunhild Aslaksdatter Faale.
g. i Kristiania 9/8-1838 m. Julie Augusta Kjelsen Gillund f. 9/8-1819 d. 2/7-1909, d.a. underoffiser Jens Kjelsen Gillund og Johanne Dorthea Larsen.
1. Hilda Caroline Theodora Grimelund f. 3/9-1839 d. 31/5-1918 i Eiker g. i Gjerpen 23/6-1858 m. Mads Iver Wefring. Se Holla Prestegård.
2. Johanne Augusta Ferdinanda Grimelund f. 4/1-1841 d. 20/10-1905 på Hamar g. i Skien 29/7-1864 m. Anton Henrik Jørgen Hirschholm Jynge. Se N. Brekke.
3. Johannes Martin Grimelund f. 15/3-1842 på Grimelund i Aker d. 25/10-1917 i Paris. Var gift der.
4. Jens Helmich Gabrielsen Grimelund f. 8/4-1844 på Grimelund i Aker d. 23/1-1931 i Trondheim. Sogneprest og prost i Støren. Gift 2 ganger.
5. Wilhelm Andreas Wexel Grimelund f. 3/3-1847 i Nannestad, Akershus d. 1/10-1876 in Trondheim g. 2/3-1876 m. Ingeborg Birgitte Wilhelmine Mohr.
    Han var distriktslege i Lyngen. 
6. Marie Josefa Grimelund f. 30/6-1856 i Kristiania d. 27/3-1922 i Kristiania. Ugift?
7. Hans Grimelund f. 8/8-1857 på Gjerpen prestegård d. 7/7-1911 i Stange, Hedmark (bg. i Kristiania) g. 3/1-1895 i Trondheim med
    Catharina Rasmunda Arnet Daae fra Gildeskål i Nordland f. 5/2-1859. Han var sogneprest i Etne.
Br. 1856.


Andreas Grimelund.

Andreas Grimelund ble kandidat i 1835. Han var kapelan i Ullensaker prestegjeld fra 1847 - 1851. I 1852 ble han lærer og sekretær ved "Det praktisk teologiske seminar" (Ullensaker bydebok, bind 3, side 431).  Hans virke i Gjerpen ble ikke av så lang karakter. Han kom hit i 1856 og var her i 5 år, inn til han ble utnevnt til biskop i Trondhjem i 1861.
Se Store Norske Leksikon.
Se også Wikipedia.


Sogneprest
Caspar Georg Holter fra Drammen f. 28/9-1812 d. 23/8-1880 i Ø. Porsgrunn, s.a. Kjøpmann og Ridder Iver Holter og Wilhelmine Margrethe Rode.
g1g m. Caroline Theodora Børresen fra Kristiania f. 1818 d. 1857.
g2g m. Magdalena Sofie Dorothea Rasch fra Kristiania f. ca. 1827.
1. Iver Andreas Holter f. 1/6-1842 i Bragernes.
2. Caroline Caspara Holter f. 12/10-1843 i Bragernes krk. g. 12/11-1868 m. Hans Møller fra Åkre. Bodde i Porsgrunn.
3. Herman Carl Holter f. 17/3-1845 i Bragernes. Han var sjømann i 1865.
4. Jacoba Sophie Holter f. 22/2-1849 i Østre Gausdal i Oppland.
5. Iver Paul Frederik Holter f. 13/12-1850 i Østre Gausdal d. 27/1-1941 i Oslo. Se Store Norske Leksikon  og Wikipedia.
6. Anders Børresen Holter f. 15/11-1854 i Østre Gausdal g. i Oslo 4/8-1881 m. Marie Antonette Albertine Schmidtz.
Barn i 2. ekteskap:
7. Hedevik Marie Georgine Holter f. 12/5-1867 i Gjerpen.
Br. 1861.


Caspar G. Holter.

Caspar Georg Holter ble hjemmedøpt av pastor Tybring i Drammen den 8. oktober og dåpen ble konfirmert i Bragernes kirke den 22/1-1813. Det var en imponerende rekke med faddere. Hele 12 personer! Se dåpen her.

Caspar G. Holter ble kandidat i 1837. Han ble etter elve år som sogneprest i Gjerpen ordinert til prest i Eiker i Buskerud.
Han døde i Ø. Porsgrunn 23/8-1880. Teksten i kirkeboka var: "Kaspar Georg Holter, forhenværende Sognepræst til Eger. 68 aar."

Andre beboere på prestgården i 1865:
Husjomfru Nora Bakke fra Porsgrunn(27), agronom Hans Hansen fra Bø prestegjeld (30).
Tjenestefolk: Lars Simonsen(23), Andreas Halvorsen(17), Olava Pedersdatter(26), Jaaraan Nilsdatter(16). Alle fire
fra Gjerpen. I tillegg: Lovise Ellefsdatter fra Siljan(30) og Ingeborg Tovsdatter fra Sauherad(24).


Prestegården med kirken 1861. Etter maleren Linaae.

Sogneprest, siden prost og biskop
Johannes Nilssen Skaar fra Skår i Vikør (Kvam) i Hardanger f. 15/11-1828 d. 13/12-1904 i Trondhjem, s.a. g.br. Nils Gjermundsen Skaar og Elseber Torjersdatter.
g.m. Cathinca Wilhelmine Pouline Hansen fra Moss f. 30/12-1829 i Moss d. 24/12-1896 i Trondhjem, d.a. premierlieutnant Truls Hansen og Christianie Frederiche f. Schraffenberg.
1. Nils Fredrik Christian Bruun Skaar f. 13/8-1858 i Prestegården, N. Aurdal g. 5/11-1885 m. Gjertrud Christiane Paulsen fra Falkum(12).
2. Christian Fredrik Skaar f. 25/7-1859 i N. Aurdal. Se Familie 27 - Falkum 1891.
3. Carl Paul Caspar Skaar f. 16/12-1860 i N. Aurdal.
4. Anna Elisabeth Skaar f. 10/10-1862 i Skien.
5. Andreas Hauge Skaar f. 8/2-1864 i Skien.
6. Johannes Skaar f. 18/6-1865 i Skien.
7. Andreas Hauge f. 17/5-1867 i Skien.
8. Paul Wilhelm Skaar f. 17/11-1869 i Skien.
9. Christiane Fredrikke Skaar f. 26/8-1872 i Gjerpen Prestegård d. 15/4-1873. Døde av kikhoste.
10. Cathrine Hedevig Skaar f. 11/12-1874 i Gjerpen Prestegård.
Br. 1872.


Johannes N. Skaar.

Johannes Nilssen Skaar var residerende kapellan i Skien innen han ble ordinert til sogneprest i Gjerpen i 1872. Se: Wikipedia (Wikisource).
Han ble i 1885 ordinert til biskop i Tromsø stift og i 1892 forflyttet til Trondhjems bispestol. Biskop Skaar døde av ”hjertelammelse” i Trondhjem i 1904. Hans kiste ble ført til Gjerpen, hvor han ble gravlagt.

Cathinka Skaar ble kalt ”bispinde” da hun døde. Andre som bodde i Prestegården i 1875:
Enke Christiane Fredrikke Hansen fra Klebo f. 1801, ”bestemor”.

Tjenestefolk i 1875 (i drengestuen): Inger Marie Larsdatter fra Skien f. 1840, Helmine Nilsdatter fra Eiker f. 1856,
Laura Nilsdatter fra Kongsberg f. 1859, Ole Pedersen fra Fjelldalen f. 1856.

Besetning i 1875: ”1 Hest, 2 Svin.” Se også forpakterboligen 1875.

Sogneprest
Nikolai Martens fra Bergen f. 29/11-1836 d. 25/4-1890 i Kristiania, s.a. Nikolai Martens og Anna Pauline Resen Broch.
g. i Tromsø 13/7-1869 m. Eleonore Henrikke Clodius Giæver fra Tromsø f. 9/6-1848 d. 18/3-1917 i Kristiania, d.a. Hans Martinius Giæver og Theodore Ingeborganna Holst.
Br. 1886.

Martens hadde en forferdelig håndskrift og er ikke alltid like lett lett å tolke i kirkebøkene han førte. Heldigvis var
det en klokker i kirken på samme tid, som førte parallell klokkerbok.


Nikolai Martens.
 

Nikolai Martens var sogneprest i Gjerpen fra 1886 til 1890. Han hadde 8 barn som ble født i Målselv i Hemnes og på Manger i Nord-Hordaland. Se Holla bygdebok.

Sogneprest
Johan Willoch Erichsen fra Kristiansand f. 15/2-1842 d. 22/8-1916 på Gol, s.a. teolog Hans Erichsen.
Br. 1890.


Johan W. Erichsen.
 

Johan Willoch Erichsen var residerende kapellan i Skien i 15 år, før han i 1890 ble ordinert til Sogneprest i Gjerpen. Han var siden biskop i Bjørgvin bispedømme i tiden 1899 - 1916. Se Wikipedia.


Sogneprest, prost
Jon Laurits Quisling fra Fyresdal f. 16/9-1844 på Lunden i Fyresdal d. 5/2-1930 i Fyresdal, s.a. lensmann Lars Abraham Quisling.
g.m. Anna Karoline Bang fra Grimstad f. 1/2-1860.
1. Vidkunn Abraham Laurits Quisling f. 18/7-1887 i Fyresdal d. 24/10-1945 i Oslo. 1910: Premierløintnant, turnus-elev av den militære høyskole. Se Wikipedia.
2. Jørgen Bang Quisling f. 18/12-1888 i Fyresdal. 1910: Vernepliktig sekondløyntnant i artilleriet, stud. medisin. Senere Ingeniør.
3. Esther Quisling f. 10/11-1893 i Drammen. Gymnasiast i 1910.
4. Arne Quisling f. 13/8-1898 i Drammen. Konfirmert i Gjerpen 19/4-1914. Emigrerte til USA.
Br. 1900.


Jon L. Quisling.


Fra Porsgrunn Dagblad 6/2-1930.

Jon Laurits Quisling var sogneprest i Gjerpen fra 1900 og gikk av som prost i 1918. Han var en meget lokalhistorisk interessert mann og skrev en del bøker om Gjerpen. Se de tre viktigste i skannet versjon på Slekt.org.

Se folketellingen 1900.
 

Anmerkning i klokkerboken (1901-1919), skrevet av klokkeren Knut Vadder den 23/10-1904 (Fol. 386a - nederst):
Anm. Søndag 23. Okt. 1904 skeede at stort Jordskjelv midt under gudstjenesten i Gjerpen kirke. Ligesaa i de fleste andre Kirker, opstod panik. Menigheden styrtede i den vildeste rædsel ud af Kirken thi man troede, at taget kom Styrtende ned. Det var en forfærdelig ugyggelig kirketid.”  Knut Vadder.






Klokkeren Knut Vadder.


Hjelpeprest
Laurits Thrap Heuch fra Christiania f. 18/10-1876.
g.m. Ingerid Rafn fra Eidanger f. 5/12-1884.
1. Eva Rafn Heuch
Br. 1907-1912.

I 1910 bodde familien Heuch på V. Borge(4), som er den såkalte, "Knudsen-gården" på Borgestad.

Se folketellingen 1910.


Laurits T. Heuch.

Sogneprest
Knut Olaus Mollestad
Br. 1912-1925.


Knut O. Mollestad.

 

Knut O. Mollestad var hjelpeprest fra 1912-1919 og ble ordinert til sogneprest i Gjerpen fra 1920. Hans virke her varte til 1925.

Nedenfor gjengis en artikkel som sto i avisen Nordlands Avis (Ranens Tidende) tirsdag
den 23. juni 1925.

Kilde: Nasjonalbiblioteket. Undertegnet "- k."

Paa visit hos pastor Mollestad. Pastoren forteller om sin virksomhet.
Residerende kapellan Knut Mollestad, skal snart forlate Gjerpen for aa overta sogneprestembedet i Hemnes.
Pastor Mollestad har ikke bare vært sjælesørger i Borgestad. I særlig grad har han ogsaa vært ungdommens prest der i distriktet. Da han kom til Gjerpen i 1912 blev han straks med som formand i Uthaugen kristelige ungdomsforening, et hverv han hele tiden har hat. Det varte ikke lenge før han ogsaa kom med i det religiøse ungdomsarbeide i Vestfold kreds.
Pastor Mollestad har hat mange jern i ilden i de 13 aar han har bodd i Gjerpen, og han har faat tid til aa passe dem alle. Derfor er han ogsaa en umaatelig avholdt mann i bygden og i hele distriktet.

En av "Grenmars" medarbeidere var forleden en tur til Borgestad for aa hilse paa pastoren før han drar nordover - mot polarcikelen og overtar prestekaldet i Hemnes.
Pastoren læste med konfirmantene den dag vor medarbeider kom paa visit. Det er siste kuldet han fører frem før han reiser.
Forberedelsen var snart slut og de unge mennesker som skal fornye sin daapspakt, kom i flokk og følge ut av kapelet, fulgt av pastoren selv.
Vi møtes og da han faar vite hvad besøket gjælder, bærer det op bakken til den vakre prestebolig.
-- Det er trist aa forlate den, sier pastoren. Inde paa kontoret var det allerede folk da vi kom, en ung mann som skulde ha lyst til ekteskap for sig og sin hjertenskjær. Da den saken er ekspedert, vender pastoren sig og sier: - Ja saa var det oss.
-- Vil De fortelle om Deres virksomhet her i distriktet? - Jeg kom hit i 1912 i oktober. Da var det hjælpeprestembede her. Fra 1. juli i 1919 blev jeg residerende kapellan. I begyndelsen av 1917 blev vi opsagt i den leilighet jeg hadde. Huset blev solgt og da bygget herredet (Gjerpen kommune) denne presteboligen. Vaaren 1918 var den færdig til aa flytte ind i. Fra april 1918, da Quisling reiste fra Gjerpen, bestyrte jeg Gjerpen sogneprestembede til Erlandsen overtok det i august måned samme aar. Vi har tilbragt noget av den lykkeligste tid av vort liv i disse 13 aarene her i Gjerpen. Nogen vanskeligheder kan det ha vært her som det er andre steder; men det har vært et deilig sted. Gjerpen er jo en av de vakreste bygder i landet. Og saa har vi vel de to vakreste landskirker, og det har alltid vært mange folk i kirken. Her ute paa Borgestad har det vært meget ungdom og mange menn i kirken. Utenfor Kirkerne har jeg vært mest optatt med det kristelige ungdomsarbeide. Da jeg kom hit var Uthaugen kristelige ungdomsforening 5 aar gammel og hadde ikke faat ordentlig faste former.
-- Hadde foreningen hus den gangen?
-- Ja, heldigvis ellers vilde det aldri ha gaat saa bra. Min formann, presten Heuch, hadde gjort et utmerket grundlæggende arbeide og her er en flokk dyktige interessert ungdom, som har vært med i arbeidet hele tiden, og mange er kommet til etterhaanden. Det har igrunden vært en takknemlig opgave aa være formann i denne forening. Derfor vil det bli noget av det vanskeligste aa si farvel til mine venner blandt ungdommen.
-- Hvor mange aar har De vært formann i Uthaugen kristelige forening?
-- I alle de 13 aar jeg har vært i Gjerpen.
-- Hvad synes De om Gjerpen-sokingerne?
-- De er uanmindelig snilde og hyggelige aa gjøre med og komme til.
-- En prest kommer jo nærmere ind paa de forskjellige mennesker i sognet?
-- Ja det er sandt, og jeg har i grunden bare godt aa si.
-- Hvordan er interessen blandt ungdommen her?
-- De har den vanskelighet at de bor mellom to byer. Men jeg har indtryk av at de er interesserte, at de gjerne vil komme sig frem og arbeide. Jeg har lagt merke til at de som har gaat paa skoler har næsten altid skilt sig bra fra det. En hel del av ungdommen søker videregaaende skoler og vil gjerne løre.
-- Hvordan har De likt Dem i de offentlige tillitshverv De har hatt?
-- Specielt skolestyret har jeg vært glad ved aa være med i. Jeg var formann i skolestyret i 4 aar, og har vært med som medlem i 7-8 aar. I to 3-aarsperioder var jeg kommunevalgt. De siste aar har jeg vært opnevnt av biskopen.
-- Og i herredsstyret?
-- Har jeg vært med i siste perioden, og det har vært umaatelig interessant og lærerikt. Gjerpens herredsstyre har vært ualmindelig imøtekommende mot oss prester. Det kan gaa noksaa stridt til i herredsstyret sommetider, men de er igrunden snilde og stræver hver paa sin vis til det beste for bygden.
-- De har reist meget i distriktet?
-- Ja, jeg har vært meget rundt. Det har jeg gjort av to grunde. Først for aa kunne være til hjelp, og saa for aa lære forholdene aa kjenne selv. Da jeg studerte teologi, traff jeg en gang presten Albert Lunde. Han sa til mig: Når du blir prest skal du ikke si: Dette er min menighet, men hele Norge er min menighet.
Det riktige i det er at man skal være til hjelp og lære forholdene rundt omkring.
-- Hvike strøk i distriktet har du likt best?
-- Jeg tror nok jeg vil si Porsgrund og Eidanger. Det kommer vel av at jeg har vært mest der.
-- Hva synes De om de religiøse forhold i distriktet?
-- Jeg kan ikke egentlig si at dette distriktet er kirkelig. Her er en masse samfund og mange partier. Og befolkningen har lett for aa drages til alle kanter.Men det er et overmaate religiøst interessert sted og det nedlegges meget religiøst arbeide. Derfor er her ogsaa meget aa gjøre for en prest. I 1914 husker jeg at jeg fra oktober til ind under jul kun hadde vært hjemme to-tre aftener.
-- Man forstaar aa legge beslag paa presten?
-- Ja, det kan ofte bli for meget. Den vanskeligste tid for mig personlig var da professor Hallesby reiste striden mot den liberale teologi. Da begyndte mistanken aa vekkes mot mig.
-- Hvordan har det gaat?
-- Det har lagt sig. Jeg tror de skjøte noksaa fort at de tok feil. Naar de fattet mistanke var det fordi jeg inntok samme standpunkt som biskop Tandberg og prost Hans Nilsen Hauge og mente at ogsaa de liberale prester hadde eksistenseret i den norske kirke. Det som lettet mig i denne tid var at jeg visste, at jeg hadde ungdommen paa min side.
-- Har det vært konkurranceforhold mellem de forskjellige sekter og menigheter i distriktet?
-- Jeg tror godt jeg kan si at de forsøker aa arbeide broderlig paa hver sin kant.
-- Ogsaa de sekter som staar direkte i strid med kirken, i f.eks. gjendøperne?
-- I almindelighet gjør de det. Naar bevægelserne begynder aa gripe sterkt om sig som f.eks. her i Borgestad ifjor, stod de i skarp strid med kirken. Da var det 20 utmeldelser av statskirken til pinsemenigheten. Nu arbeider de roligere selvom de ikke ønsker aa ha noget med kirken aa gjøre.
-- Har De møtt megen ukirkelighet her i distriktet?
-- Direkte kirkefiendskap blandt de religiøst arbeidende har jeg ikke møtt saa meget av som paa Sørlandet.
-- Har De noget De specielt vil si Gjerpensokningerne før De reiser?
-- Det eneste jeg kunde ønske aa uttale foruten aa si dem takk, var, at de maatte samle sig om kirken og det den har aa gi. Naar en skal reise, er en tvungen inn i et slags regnskapsforhold. Man maa likesom gjøre op hvad en har vært og hvad en har gitt. Og da haaper jeg at om ikke mitt arbeide har vært saa fremragende, at jeg har vært til hjelp for nogen mennesker i deres søken efter de rette veier.

Besøket var forbi. Jeg hadde utført min misjon, tok farvel med pastoren og ønsket ham god reis og alt godt i kaldet der langt mot nord.
Det er sen eftermiddag. Borgestad kapel, det fagre gudshus, staar omgitt av høie trækroner i lys frisk grøn vaarprakt. Jeg glytter ind paa kirkegaarden. Gravene er sirlig og velstelte. I Borgestad bor et folkeferd som er vandrett herfra.
En gammel kone ligger paa knæ og luker bort ugræs fra et gravsted. Det er en god stund siden "normalarbeidsdagen" er forbi, men hun luker og steller, pusser og fjelger uten aa endse noget av det som foregaar omkring. Det hviler dyp ro og mektig fred over kirken, kirkegaarden og over hele landskapet.
-k.

Sogneprest
Einar Oktavius Erlandsen.
Br. 1918.

Erlandsen var sogneprest i Gjerpen fra 1918 til 1936.

Sogneprest
Halvdan Wexelsen Freihow.
Br. 1936.

Freihows virke som sogneprest i Gjerpen varte fra 1936 til 1953.

Sogneprest
Erling Laland f. 1/3-1898.
g.m. Aagot f. 13/1-1897.
Br. 1954.

Laland kom til Gjerpen i 1939 som residerende kapellan. Han overtok som sogneprest i 1954.

Sverre Brekke var residerende kapellan i Gjerpen fra 1954-1966.


 Gjerpen Prestegård september 2012. Foto: Gard Strøm.
 

Til toppen av siden: Trykk [HOME]

 (C) webmaster@gamlegjerpen.no