Gjerpen store - Prestegården Gård nr. 59 i tidligere Gjerpen
kommune i Telemark.
Ble i 1964 innlemmet i Skien kommune.
Dette er en interaktiv bygdebok som vil vokse og bli mer feilfri ved brukernes
hjelp.
Feil, mangler og oppdateringer bes vennligst
rettet til: Gard Strøm.
Oppdatert
12.05.2012
Utsnitt av Målebordsoriginal (1845-49). Original hos Statens
kartverk,
Hønefoss. Gjengitt med tillatelse.
Gjerpen store - Prestegården Gammelt løpenr. 161. Fra Norges matrikkel
1889: 59/1.
matrikkelgården ”Gjerpen store”, grenser i nord til Grini, i syd til
Gjerpen lille (Lensmannsgården),
i øst til Børsjesjø og i vest til Rising.
Det er ingen tvil om dette er en meget gammel gård. Her er det funnet
helleristningsfelt,
3 gravhauger og 1 steinkrets fra bronsealderen (1500-500 f.Kr.), sverd,
økser, kniv og
spydspiss fra vikingetiden (800-1000 e. Kr.), samt flere funn fra
middelalderen.
Navnet på prestegjeldet er Gjerpen. Gammelnorsk: Gerpin, som kanskje kommer av
ordet
garp og som kan være et gammelt navn på folket som bodde her, men dette er
høyst usikkert.
Som de fleste andre steder fikk prestegården navn etter prestegjeldet. Gjerpen
var opprinnelig
en stor gård, som allerede i gammel-norsk tid (1000-1350), eller tidligere,
ble delt i Gjerpen store
og Gjerpen lille. Gjerpen lille kjenner vi i dag som Lensmannsgården.
I Landkommisjonens rapport av 1661 ble det fastslått at Gjerpen store kunne så
16 tønner korn
og avle 70 lass høy. Landskylden ble dermed satt til 10 huder.
I Landmatrikkelen 1723 er skylda satt til 9 huder 6 skinn (1/2 hud). At jorda
tar skade av de
mange veiene over jordene til kirken og til ”Scheen”.
Besetning i 1723: 3 hester, 33 storfe, 16 sauer.
Av Landmatrikkelen 1758 kan vi se at landskylda har blitt ytterligere svekket.
Nå var den satt
til 4 huder og 6 skinn. Besetning dette året var på 4 hester, 20 storfe og
12-14 sauer.
Utesæden var oppgitt til 24 tønner korn med en avling på 80 tønner.
Prestegården er ikke nevnt i Land-matrikkelen av 1801.
Fra Norges matrikkel 1838:
Løpenr.
Navn
Oppsitter
Gammel Skyld
Ny Skyld (Skylddaler)
161
Gjerpen Præstegaard
Sognepræsten
4 Huder 6 Skind
12 dl - 3 Ort- 1 Skilling
Fra Norges matrikkel 1889:
Gnr/ brn
Navn
Oppsitter
Gammel
Skyld
Ny Skyld
59/1
Gjerpen
Præstegaard
Sognepræsten
9 dl. - 4 ort
- 0 skl.
26 mark 31 øre
Fra Norges matrikkel 1905:
Gnr/ brn
Navn
Oppsitter
Skyldmark
59/1
Gjerpen Præstegaard
Sognepræsten
26 mark 31 øre
Husmannsplasser vi hører om er: Roligheten, Ødesneltvedt, Bugot og
Vattenberg.
Roligheten og Ødesneltvedt ble i 1856 matrikkulert under Sneltvedt. Det samme
med
Bugot i 1860. Se disse plassene under Sneltvedt.
Prestegården hadde fra gammelt av seter i Luksefjell, ”Sætre”, eller
”Præstesætret”, som
fulgte eieren av Kirken og Prestegården.
Uthauen/ Opphauen:
Den gamle betegnelsen Uthaugen
(”Udhouen”) regnes fra Prestegården til Hovenga, mens
Opphaugen (”Ophouen”) regnes fra Prestegården og
nordover. Sannsynligvis til Mo eller helt
til Fjellvannet.
Eiendommen:
Prestegården har vært Gjerpen kirkes eiendom gjennom hele middelalderen (fra
katolsk tid).
Kongen av Danmark og Norge, ble den juridiske eier av alt kirkegods i Norge (og
i Danmark)
etter reformasjonen som begynte i Norge i 1537.
Les om reformasjonen i Danmark og Norge på
Wikipedia.
I 1668 solgte kongen ”Gjerpen prostigods” til Generaladmiral Cort Adeler. I 1673
solgte han
også ”Gjerpen kirkegods”, som bestod av ytterligere gårder i Gjerpen og andre
steder. Deriblant
klokkergården N. Rising, som senere ble preste-enke-sete. Disse gårdene ga
inntekter, i form av
utleie, som skulle brukes til vedlikehold og ytstyr til kirken.
Kirkegodset ble i 1735 kjøpt opp av kanselliråd Herman Leopldus, som i 1739 ble
adlet og tok navnet
Løvenskiold. Løvenskiold-Fossum, solgte Gjerpen kirke, samt rettiget til
”tienden” til Gjerpen kommune
i 1856. Dette gjaldt ikke Prestegården, eller noen av de andre gårdene.
Gjerpen Prestegård ble i lov av 1882 om ”salg af overflødige embedsgaarder”,
untatt fra loven, p.g.a.
at den ble ansett som ”tilhørende private”. I dette tilfellet familien
Løvenskiold på Fossum.
Bruksretten til Prestegården
forvaltes av Opplysningsvesenets Fond, men gården eies juridisk sett
fremdeles av Løvenskiold-Fossum.
Den nåværende fredede hovedbygningen på Prestegården, ble oppført i
ca. 1776/77 av presten
Johan Fredrik Monrad.
Alle bildene som er benyttet her er skannet, enten fra ”En Bygdebok” del I,
eller del II av
"Provst"
J. L. Qvisling, eller fra ”Det Gamle Skien” av J. A. Schneider.
Det er Jan Christensen som har skannet disse bøkene og lagt dem ut på sin
hjemmeside.
Der er det mengder av lokal-historiske opplysninger å finne.
Prester i Gjerpen før
reformasjonen (i katolsk tid): Tord var prest i Gjerpen i begynnelsen på 1300-tallet.
I 1315 : Robert Øysteinsson.
I 1318 : Solve.
1351 - 1371 : Jens Klemetsson, Nevnt som prost i Gjerpen.
I 1382 : Jon Alfsson.
I 1396 : Halvard Tordsson.
? - 1407 : Erik Tovessøn.
1407 -1409 : Toke Nicolasson.
1409 - 1421 : Jon Ketilsson nevnt som prest og prost ”paa Gerpen”.
I 1433 : Haakon Jonsson - ”kapellan á Gerpine”.
1429 - 1440 : Hjarrand Thoraldsson nevnt som prest og prost på
Gjerpen.
1446 - 1447 : Andres Heniksson.
1447 - 1449 : Torkel Jonsson. Ble avsatt.
1450 - ? : Hans Hanssøn fra Danmark
1474 - 1480 : Reidar Gudleikssøn.
? - 1487 : Orm Anundssøn. Nevnt som prest ”paa Gerpen”.
1496 - ? : Jon Aslakssøn.
1510 - ? : Sigurd Thoressøn. Nevnt som Kannik i Oslo og Prost
”paa Gerpen”.
Reformasjonen begynte i
Danmark og Norge 1533.
Prester i Gjerpen etter
reformasjonen: Før 1535 : Tore Nilssøn.
1536 – 1563 : Herr Ingelbret.
1563 – 1574 : Eiler Svendssøn.
1575 – 1580 : Jørgen Pederssøn.
1584 – 1591 : Sten Lauritssøn.
1596 – 1606 : Hans Hjort.
1603 – 1625 : Henrich Andersen Horn.
1625 – 1630 : Mads Johansen.
1631 – 1657 : Henrich Henrichsen Baad.
1656 – 1658 : Ernst Ernstsen Blekinge.
1658 – 1681 : Nils Halvorsen Archtander.
Jeg legger ikke her opp
til en total granskning av preste-slektene nedenfor. Det er et større arbeide
som
sikkert er foretatt av andre tidligere. Alle disse preste-familiene kan med
letthet søkes etter på Internett i
f.eks. Google, Store Norske Leksikon (snl.no), eller Wikipedia. Gard Strøm.
Sogneprest
Niels Halvorsen Arctander f. ca. 1630 d. ca. 1681.
g.m. Giertrud Andersdatter f. ca. 1634 bg. 10/7-1689. ”Min Sl. Værmoder
Giertrud Andersd. Sl. Her Nils Halvorsens paa Gjerpen 55 aar g. og dødde paa
Rising den
2. Juli.”
1. Anna Elisabeth Nielsdatter f. ca. 1656 g.m. sogneprest Ole Flor. Se nedenfor.
2. Pernille Nielsdatter f. ca. 1658 bg. i Skien 13/5-1717, ”Pernelle Barth, 59.”
g. 8/8-1682 m. sogneprest Daniel Barth.
3. Halvor Nielsen Gjerpen f. ca. 1660 d. 1712 i Eidanger. Ble sogneprest i
Eidanger. Gift med Karen. Se hans barn i skiftet nedenfor.
4. Anders Nielsen Gierpen. Se Gamle Århus.
5. Maren Nielsdatter Gierpen. (Fadder i 1681 for Ole Flors sønn Niels).
Br. 1658.
Sønnen her, Halvor Nielsen
var født på Gjerpen prestegård som sønn av sognepresten Arctander.
Han skrev seg for Halvor Nielsen Gierpen. Han ble siden sogneprest i Eidanger.
Skifte i
Skien 161a 20/5-1717 Petronelle Bart ("i sal hr. Lodvigs
huus")
Arvinger:
Hennes broder: Halvor Nielsen (død)
Barn: Niels (myndig),
Joen 17 år, Giørl, Giertrud,
Broder: Anders Nielsen (død)
Barn: Giertrud, Maren.
Hennes søster: Anne Nielsdatter
Sogneprest Ole Fransen Flor f. 12/12-1651 d.
21/12-1700. ”Hr. Ole Frantzen, var 49 aar, 9 maaneder. Døde d. 21. dito.” g.m. Anna Elisabeth Nielsdatter herfra f. ca. 1656 bg. 14/11-1729.
”Præsteenchen fra Rising, 73 aar.”, d.a. sogneprest Niels Halvorsen.
1. Niels Flor f. 17/11-1681.
2. Abigael Flor dpt. 10/12-1682 g.m. sogneprest David Monrad. Se
nedenfor.
3. Giertrud Flor dpt. 19/3-1684 g. 11/7-1719 m. tolder Jørgen Rosenhof i
Kragerø.
4. Maren f. 29/3-1685 d. 3/6-1685. ”Min lille datter Maren Olsdatter Flor 9 uger
g. in loctis floret.”
5. Maren Flor f. 1/6-1686 (dpt. 4/6).
6. Anne f. 17/5-1687 bg. 30/6-1687. ”Min datter Anne Flor, 6 uger g. Flot in
Paradiset.”
7. Frans f. 31/8-1688 d. 14/9-1688. ”Min søn Frans Flor, som dødde dj.14.Sept.
Flot Paradisi.”
8. Maria Flor f. 9/10-1691 g. 29/10-1717 m. Bernt Wittenberg. 9. Frans Flor f. 15/3-1694. Ble sogneprest i Sauherad.
10. Christian Flor f. 19/4-1695.
Br. 1681.
F.f. min Søn Nils til confirmation paa
sin hiemmedaab: Assessor Halvor Borse, Michel Isakssen Grol, Halvor Nilssen
Gierpen, Mad. Maren Clausd. Her Laugmand Iver Hanssens Pernille, Her Lodvige,
Maren Nilsdatter Gierpen. Hand blev fød til denne syndige Verden d. 17.
November. Gud vere ham naadig!
F.f. Min datter Abigael: Lougm. Iver Hanssen, Peder Baat, Anders Nilssen
Gierpen, Dorthe Her Michels paa Hollen, Pernelle Barths, Margrete Jacobsdatter
blew fød til Verden d.6.Dec. Gud vere hende naadig!
F.f. Min datter Giertrud: Her Halvor Nilssen, Seign. Giert Hanssen, Segn.
Dan. Barth, Karen Hansd., Abigael Hr. Jespers paa Bø. Blev fød d.13.Marti. Gud
være hende naadig!
Min lille datter Maren, som blev fød til Verden d. 29. Mart. og døde
siden d. 3. Jun. samme aar, Beata.
F.f. Min datter Maren: Jørgen Holst, Anders N.Gierpen, Jacob Turman,
Pernille Barths, Karen Her Halvors. blev fød d.1.Jun. - 3 pintzedag. - Gud vere
hende naadig!
F.f. Min datter Anne: Daniel Barth, David Joachim, Karen Hr. Halvors,
Pernille Rasmusdatter, blev fødd. 17.Maj.
F.f. Min Søn Frans Flor: Mnsr. Sti Tonsberg, Mnsr. Anders Cornesh, Margrete Mag. Hannibals, Megdele
Matshiffer; og fogden Rasmus Pederssen. Fød d. 31.Aug. og levet kun i 14 dage.
F.f. Min datter Maria: Sngr. Petter Børting, Tollerm. Sngr. Jørgen Erbo,
Mnsr. Kei Børting, Pernelle Her Lodvegs, Pernelle Iversd. blev fød til Verden d.
9 octobr. som var en fredag Klokken mellem 8 og 9 om aftenen. Gud være hende
Naadig!
F.f. Min søn den anden Frans Flor, som blev fød til Verden d. 15. Mart.
Klokken to formiddag: Brigadier Arnholt, Amptmand Henrik Adeler, Secreterer
Borse, fru Brigadiers fru Ragn. Tresbierg, ass. Cloussens, og Juliane Børting. -
Gud være dig Nådig, Min Søn!
F.f. Min søn Christian, fød d. 19. April som var den store aldmindelig
Bededag: Her Halvor Nilss., Dan. Barth, Vincentz Lauritz. kone. Her Halvors,
Lisbeth Michelsd. - Gud velsigne de smaae med de store!
Ole Fransen Flor var sogneprest i Gjerpen fra 1681 til han døde på Ballestad i
1700 på vei til Menstad for å
betjene en syk. Han var den første (kjente) sognepresten i Gjerpen som begynte å
føre kirkebok.
Ole Fransen Flor må ha vært
en forgangsmann for landbruket i Gjerpen allerede mot slutten av 1600-tallet.
Han sørget for at det ble igangsatt drenering av alle jordene tilhørende
Prestegården.
Ole Flor hadde ei søster, Anna Fransdatter på
Haukerød i Sandar ved Sandefjord som
var gift med en Torsten Michelsen som døde i 1688:
Skifte på
Haukerød i Sandeherred 6.11./ 7.11.1688. Laurvig Skiftepr. no 2, Fol. 223b.
Thosten Michelsen død, g. Anna Fransdtr.
Barn: 1. Frans 10 år. 2. Abigael 13 ½ år.
Barnas Værge: morbroderen Ole Fransen sognepræst til Gierpen.
NB: Se angående jordegodset og tilstående gield. Bl.a. jord i Natvall for 48
rd.
Brt: 1078-3-15 ½. Net: 1065-”-12 ½.
Ole Flors tante døde her I
1690:
Maren Roschans f. ca. 1662 bg. 2/5-1690. ”Min Sl. Morsøster, Maren Roschans, som
dødd d. 26.april 28 aar 7 uger g.”
Skifte
Nedre Telemark, Bamble Prosti 14/2-1701. Sognepresten Hr. Olle Frandsøn Flor død,
enka «Gudfrygtig og hederbaarne Matrone» Anne Nielsdatter
og etterlatte barn:
1. Niels 19 år «Studiosus».
2. Abigael 18 år.
3. Giertrud 17 år.
4. Maren 15 år.
5. Maria 10 år.
6. Frants 7 år.
7. Christian 6 år.
Verge for enka: Hennes bror Hr. Halvor Nielsen, sogneprest til Eidanger med
Brevig og Slemdal.
Nærværende «velviise og højactbare Mand» Jacob Turman residerende på Giemsøe
kloster som fullmektig over Gjerpen prostigods.
Den avdødes bror er Snr. Jørgen Mellicht.
Enka verger selv for sine barn under tilsyn av «deris ærværdigheder» Hr.
Halvor og Hr. David som aller nærmeste slekt.
For øvrig er lista over utestående gjeldsfordringer rene manntallet for
Gjerpen. Se hele
skiftet her.
Sogneprest David Jørgensen Monrad fra Assens i
Danmark f. 11/11-1666 d. 12/1-1746. ”Sognepræsten Hr David Monrad, 79 aar og 2
maaneder, døde d.12. Var her Sognepræst i 45 aar.”, s.a. kappelan i Assens,
Jørgen Markussen Monrad og Elisabeth Davidsdatter. g1g 15/11-1701 Abigael Flor dpt. 10/12-1682 d. 8/7-1704. ”Præstens Hustru
Abigail Flor, døde i Barselseng d. 8 Julj: 21 aar 7 maaneder gl.”
g2g i Solum 7/6-1707 m. Barbara Leopoldus fra Bolvik jernverk i Solum f. ca.
1670, d.a. konferensråd Herman Leopoldus til Bjørntvedt og Bolvik.
1. Anna Elisabeth Monrad f. 12/12-1702.
2. Ole Davidsen Monrad dpt. 25/6-1704.
Barn i 2. ekteskap:
3. Barbara Abigael Monrad f. 29/7-1711 d. 1792 g. 14/9-1730 m. Thomas Lange fra
Gjerpen lille (Lagmannsgården). Thomas Lange var toller i Langesund.
4. Johan Fredrik Monrad f. 17/5-1713. Overtok som sogneprest etter sin far. Se
nedenfor.
5. Jørgen Herman Monrad f. 15/10-1714 bg. 23/9-1763 i Eidanger. ”SognePræsten
for Ejdanger Menigheder Hr. Jørgen Herman Monrad, 49 aar.”
g.m. Chatarina Stranger
f. 1728 bg. 11/8-1763 i Eid. Han var sogneprest i Eidanger. Se I. C. Ramberg
”Boken om Eidanger”.
6. Christian Wilhelm Monrad f. 31/3-1717.
7. Marcus Ditlev dpt. 12/4-1720 bg. 2/5-1720. ”Præstens søn Marcus-Detlef, 3
uger gl.”
8. Marcus Ditlev Monrad f. 22/4-1722.
9. Bolette Frederica Monrad dpt. 12/2-1725 g. 13/11-1742 m. Halvardus Borse.
Br. 1701.
F.f. Præstens H: Davids datter
Anna Elisabeth: H: Halvor i Eidanger. Marcus Rosing studiosus. Anna Sl: H:
Oles. Pernille Bartes. Giertrud Flor. fød
den 12 des.
F.f. Præstens Hr: David M. Søn Ole: Hr. Frans Flor fra Sanneherred.
Detlef Monrath. Anna Sl. H.
Oles Maren Floor.
F.f. Præstins datter Barbara Abigael: Estatsraad Adler. CancelliRaad
Borse. Mons: Cay Børtingh. Mad: Leopoldus. Jomfru Kliim. Madm: Wejer.
F.f. Præstens Søn Johan Frideric: Oberste Kragh. Major Fien. Secretair Leopoldus.
CancellieRaad Borses Frue. Capitain Poulssøns Frue. Jomfru Fichen fra Borrestad.
Hand var fød d.17 Maj:
F.f. Præsten D. M Søn Jørgen Herman: CancelliRaad Lindberg. Borgmester
Wejer. Erik Grønvol. Præstens Kieriste. Margrete Blehr.
F.f. Præstens Søn Christian Vilhelm: Ryssel. -Laugmd. Largej? Nils Wejer. Oberst Stens frue. Mad: Josten.
Annicen Erbo. - Fød 31 Marts. -
F.f. Præstens søn Marcus Ditlef: Giert Hanssøn, Bauman, Bergsted, Mad:
Leop: (Leopoldus), Mad: Vejer, Jomfru Lange.
F.f. Præstens søn Marcus Ditlef: Capit: Holmbo, Secret: Leopoldus, -
Kiærulf. - Mad: Bauman. Mad: Bler. Anne Lisbeth. - f. den 22 apr. -
F.f. Præstens datter Bolette Friderica: H: Frideric Mejer, H: Iver
Hesselberg, Lars Kiærulf, Mad: Leopoldus, Frøchen Fien, Mad: Listen (Lusten?).
Hr. David
Monrad, som han ble kalt i Gjerpen, ble også prost i Gjerpen. Barbara
Leopoldus
var visstnok søster til den første Løvenskiold her i distriktet, Herman Leopldus på
Bjørntvedt nedre i Eidanger.
David Monrad var i flere år huslærer og kabinetts-predikant hos Luxdorph, den
danske gesand
i Stockholm. Luxdorph var gift med en av admiral
Cort Adelers døtre.
Som
kjent, eide på den tiden
Cort Adelers arvinger Gjerpen kirke med alt kirkegods og det var på fru
Luxdorphs anbefaling at han
ble ordinert til prest i Gjerpen sogn. Han var prest i Gjerpen sogn fra
1701-1746. Fra 1738 var han
også prost i nedre Telemark prosti.
I forbindelse med salget av Gjerpen
kirkegods til Canselliraad Herman Leopoldus i 1735 ble det holdt en rettslig
besiktigelse over alle eiendommene.
Besiktigelse av Gjerpen Kirke og Prestegården den 18 August 1735. (Avskrift
Jan Christensen):
Anno 1735 dend
18 Augustij blef Rætten sadt og betient af Sorenskriveren og de 6
Laugrættismænd, som i gaar betiente Rætten til besigtelse af GIERPEN
KIRCHE, som De høye Adelaers arvinger med forbehold af OddelsRæt, haver
soldt til hr. Cancelie Raad Herman Leopoldus herre til Bolvigs og Fossums
JernVærker, paa dend maade at samme tillige med Præstegaarden og
underliggende kirkegods vedkom. her CancelieRaaden ved Loulig besigtelse
skulle overleveris. Til hvilken ende var nærværende paa Selgeren De høye
Adelaers Arvingers vegne S. Peder Christensen, paa dend eene, saa og
Kiøberen Welædle og Welr. hr. cancelijRaad Leopoldus Self, hvorefter Kirken
blef anviist og besigtet saaledis:
1. Alter Tauflen, samme bestaar af Bildhuggerie, dels af Bibbelske historier
og om Christi Lidelse og opstandelse, dels udj Løvværk, som er siret paa
sine stæder med forgylding, og andre stæder med maling adskillige Colleurer,
men forgyldningen saavelsom malingen meget fordunklet og kunde behøve
oppudsning, befindes ellers samme at være givet til Kirken af sal. Peder
Børting 1699.
2. Alteret, Et aflang 4re kantet alter....... kled med bord, brun malet med
gule lobværks lister, saa og de høye Adelaers arvingers og forfædris Vaaben
i.
3. For Knæefaldet, som var gl. brun malet, var et sprinkelt værk blaat og
hvit malet.
4. Phundten, sammenslaatt af bord, og dreyet stolpe til foed, malet Rød,
gul, blaae og Sort. Ligesom og himlen som hænger udj et tou med 7 Runde
guule knapper paa, er af udskaaren snedker arbejd med een due hængendis
derunder, der og er Malet. Var ellers indluckt med een Klædning af dæhler
med Snirkelværk udj, og dør med hængsler og skaad for, malet Rød, blaae og
gul.
5. næst derved een liden Præstestoel af udskaaren Snedker Arbeyd, og gamel
malet.
6. Lige over for Klokerstoelen med afslidt Maling.
7. Coret ellers neden om panneelet med udskaarene Snedker Arbeyd med gamel
forslidt Maling.
8. Gulvet udj Coret og ved alteret var af dæhler, undtagen paa begge sider
af alteret var rød klinke Steen og over een begravelse som var aaben under
Coor Gulvet laae een jern Liig plate.
9. Sacrestiet N: for Coret et grundmuret tilbygt stæd af muuret hvælving,
men een over aldt beslagen Jern og skodlaas ferdig dør for, hvorudj var een
lang af udskaaren Snedker arbeyd forfærdiget knæefald for Conferenterne.
10. Gulvet var af Dæhler, hvorunder var een aaben begravelse, sal. Weyers
arvinger tilhørende.
11. Prædickestoelen var af udskaaren Snedker arbeyd med himmel over lige af
samme arbeyd. Prædickestoelen udziiret med adskillige bibelske forgyldte og
malede historier, saa og det kongl. og Dronnings danske Vaaben, som aldt
behøver oppyndting. Opgangen var af ordinaire trapper med dør for, der saaes
gul malling paa, og een Jernskaadt for. dernæst.
12. 1 Sort malet Familie Stoel opbygd over de andre stoeler med tralværk og
Snedker arbeyd. Hvoreftter fuldte
13. 3 Bonde mandfolck stoeler med afslidt Maling, og ellers i meget
brøstfælding stand, derfra
14. een opbygt Sort malet Familie Stoel med tralværk ovenpaa
15. derpaa fuldte Indgangen udj Kirken
16. bag døren een ligeledis umalet og opbygt Familie stoel
17. 2de Bonde mandsstoeler bag ved.
Paa Qvindfolk siden fra Cooret var først opgangen til Pulpituret, dernæst
11ve qvindfolk stoeler med dørre for de 8te hvilke dørre er slet forsynet
med hængsler, dels ingen og dels i stykker, ligesom og stoeler og dørrene
var meget brøstfældige og vil snart af nye opbyggis. Neden for 3de opbygte
med trulværl over paa forsiunede Familie Stoele, hvoraf dend bageste mangler
dør. Gulvet befandtis ind og udaf Kirken belagt med Murre Klinker paa
kandten staaendis, undtagen lige ud for Prædikestoelen, een Jernliigplade,
over een aaben begravelse, midt paa gilvet 1 dito, og nedenfor Indgangen
bredete udj Stoelene paa begge Sidder dæhle gulf i slet stand. Midt i Kirken
een fattig blok af bord beslagen med 3de Jern giorde udvendig, og inden udj
med jern pladder uden laas eller Kramper.
18. Pulpituret oven over Qvindfolk stoelen, saavelsom tvers udj Enden af
Kirken, er af Snedker Arbeyd, med gamel Maling, derpaa næst ved Cooret, een
Jndlugt Familie stoel med 5 glas vinduer for, og dør laasfærdig, med stoelen
og bænker udj.
5 gang stoeler, dend eene høyere opbygt end dend anden, brøstfældig, paa
Enden af Pulpituret, Een blaae og Rød Malet Familie Stoel med 5
sprinkelværks vinduer for, baggen for sæddet til nogen folk. Trappen bag
Kirkedørren og til Pulpituret i god stand, men besværlig. Over kirkedørren
een opbøygt Familiestoel med 5 sprinkelvinduer for. Trende fag vinduer med 6
Vinduer udj hver.
Loftet saavel over Cooret, som over Kirken af Snedker listet Arbøyd med
dæhler, og gl. Vandfarve Maling paa. Ellers fandtis der ved dend store
kirkedør og under stoelen ved Pulpituret 3de Jern størrer. Dend store
Kirkedør var beslaget med Jern, med 2de store hængsler og stor Laas. Saa var
der og een liden dør ind ved Korret med 2de hængsler paa og laas for. Uden
for store Kirkedørren var et skuer af dæhler opbygt, med 2de laag..... paa
hver side hver laagge forsynet med Jern hængsler og skodder. 1 lang bænk paa
hver side. Item een dobbelt Rund dør med 4re Jern hængsler, og jern Klinke,
samt een Jern skodde under. Under samme skuur er Præstebegravelse aaben.
Kirken udvendig, der fandtes Cooret at være 13 all 1 ½ qt lang. Kirken sig
self 26 all. ¾ qt lang. Taarnet neden ere paa N. sidde 11 all. ½ qt paa W.
side 15 all. 1 ½ qt. Kirken S. og N. paa dend eene Ende 18 ½ all bred.
Cooret ved Sacrestiet 18 all. 2 172 qt. Kirken fandtis overaldt at være
opbygt af Steen Muur, men fattis over aldt at fordønnkes, med Kalk og det
tilbehør.
Kirchen i sig self er over alt tæcket med blye, som formedelst ælde vel paa
adskillige stæder kand mangle forbedring og reparation, men i særdelished
paa Sacrestiet er een heel stor mangel af bly, som skams mennisker haver
underslaaet sig, at stiæle af Guds Huus, Kirken til stor skade, i fald det
ey igien i tide skulle blive paalagt. Saa er og i særdeleshed paa dend S.
side over Prædikestoelen Blytagget, saa aldelis af Solen fortæret, og
beskadiget saa at der ved stor Regn drybber vand paa Prædikestoelen, og til
deels paa de næste Mandfolkstoelene, ellers kunde Rætten forsaaviit paa
Kirkegaarden var at her saasom Mand ey var forsiunet med nogen Stie til at
komme op paa taget med, ey andet her end at Taget jo ligger vel, og sees got
nok, undtagen een par pladder som kand sees at er i støker, og een øverst
paa det 2det lang fra dend Øster Ende, paa dend store Kirke, som finnes at
være spruken. Ellers var at see ind udj Kirken paa loftet, saagotsom midt
udj Kirken, at der var kommen draab ind, saa og ved dend W. Ende af Kirken,
men hvorfra samme draab er kommen kunde Rætten ey skiønne, ei heller om den
før omskrefne Regn over Prædikestoelen er foraarsaget af de Soudrede pladder
eller ved anden tilfæde, og paa det Partene kunde være saa meget meere vis
af beskrivelsen forsaavit som sees kand, saa vidt der behøvis 35 enk fade
Pladblye til det bortstolne udj hiørnet paa Sacrestiet, og paa dend østerste
Ende af samme, fattis et gandske lang blye, indtil 1s plade øverst for
resten paa dend N. Side saaes Taget got, Hvad der ellers kunde være aarsag
til den draab, som sees ind udj Kirken paa den S. Væg og W. væg her og der,
kunde Rætten ey see eller begrendste, men maatte nbædst udj Regn Veir eller
ved Snee for være at erfare.
Taarnet var tilbygt Kirken paa dend W. Ende af BindingVærk, tækket langs op
fra Jorden med Spaan indtil Spiiret som er tækket med blye, der ansaaes at
være i god stand i aldt, undtagen der mangler een heel del spaan af
tækningen, indgangen til Taarnet var uden fra Kirkegaarden med dør, hængsler
og laas, item 3 Trappe op til Klokkerne, fra Taarnet indgang paa Kirkeloftet
med dør, hængelaas for. Ellers var tilbygt Cooret paa dend Østerste Ende af
Sal. General Major Arnoldt een begravelse med indgang af Kooret, arvingerne
Self holder ved lige, og er kirken uden byrde.
Ligeledis er af Sal. Borting opbygt een begravelse paa dend N. side, som af
arvingerne holdes ved lige, der ligeledis er Kirken uden byrde.
Kirkegaarden er opførdt af steen med 4re Porte for med hængsler og skaadlaas
for, den Norderste er i stk paa hængslerne. Og som Parterne ey hafd meere
ved Kirkens bygning at erindre, saa foretog man sig Kirkens ornamenter og
Inventarium som bestod udj følgende:
1. Een Rød fløyels Mæsehagel med Vor herre paa Korste borderet paa af Guld
og Sølf, under syet 1:H:S. omsadt med Guldtacker, under foret med Rødt
læret.
2. 1 gl dito af blomet fløyel med borderet kors paa udj adskillige figurer.
3. 2de Nye Mæsesærker og 1 gl.
4. fiint nyt Rødt Fløyels alter Klæde med det høye i Adelaer Vaaben paa,
samt Nafne og aarstal 1696 aldt borderet og syet med Sølf, Guld og Silke,
med Syf Rød guldkniplinger ned efter, og guld frøndser nedom og underforet
med Rødt Lærret.
5. 1 Rødt meget gamelt damaskis alter Klæde.
6. 1 lærets alter dug med bundtla....... gl. dags kniplinger om.
7. 1 Sølfkalk og disk forgyldt
8. Een Sølfkande til Viine
9. 1 mindre Kalk og disk gl. Sølf forgyldt til Sognebud, med een liden fin
flaske og skrue under til viin og brød
10. Een hvid, rund marmor obbelat aske
11. 1 Kirke ritual og Alterbog og 1 Gradual in folio med deffect udj
12. 1 par store Malm Lysestager paa alter
13. Een par mindre dito, hvor af dend eene er i støker
14. Et Kaaber hetale Røgelse Kar
15. Et nyt hvidt Silke taffels Serviet, bordeering og Guldtakker om, til
Kalk og dishen 1 dreyels Serviet dertil og 1 handklæd til Phunten.
16. 1 Mæssingbæcken til Phunten
17. 1 stuffetafle med Sølf biælle til
18. 1 dito uden biælle
19. 1 blick kande til daabvand
20. 1 Mæssing lyse Krone hængendis midt udj Kirken udj Jern fra loftet
21. 1 lidet Skib, som nu staar i Sacrestiet, og før hængt i Kirken.
22. Christus paa Korset med Sort Ramme om hængendis over Coors døren
23. Christi begravelse udj et stor skiælderie paa muren ved Predickestolen
24. 2de store Ringe Klokker 5 qt i breeden
25. Et dito mindre
26. Een gl. fordervet s....g det meeste borte 1 Si....orværk, som er til
ingen nøtte
27. 1 Seel skø.......(?) over Skurdøren med jern riister.
Og som intet viidere fandtis at beskrive, saa begivede hr. Cancellieraad
Leopoldus at forrætningen maatte føris ad notam at dend forstørrelse af
Kirken, som almuen saa stærk paastaar at behøve, vil koste nogle 1000 rd.
Forvalter Schieldberg var af dend formening at som Kirken ei for nærværende
tid befunden i god og forsvarlig stand, dend forommeldte forniuelse
bekostning, da ey i nogen maade kand præjudice hands heerskab hr. Cancelie
Raad Leopoldus lod svare, at hvad forbedring saavel i brøstfældigheden, saa
udj at giøre Kirken at giøre større til almuens fornødenhed, nødvendig
erfordres og paabydt.
Samme kunde icke feyle ham i sin tid erstattet, om kirken fra samme skulle
blive indløst, eller derpaa blive ført nogen prætention for jtyge Sælgere.
Videre var da ey af Partene her at observere, hvor fore Rætten ved Kirkens
beskrivelse blef ophævet.
Præstegaarden angaaende, da ærklærede fuldmægtigen S. Peder
Christensen at ligesom forige Præster som og jtyge hr. David Monrath haver
ved lige holdt gaardens bygning (det dem) og, saavelsom efterkommere i
Embedet tillige med almuens efterkommere tilkommer, saa giordes der ingen
besigtigelse ....dig, men vedkom Præst efter Præst mellem hinanden, da dog
hr. David Monrath gaf tilkiende at hand alleene paa sin egen bekostning uden
Almuens hiælp haver opbydt af nye i sin tid all de huuse som er paa
Præstegaarden, undtagen Stuehuuset, som dog i mange tilfæld, og med megen
bekostning, er forbedret og forandret. Hr. forvalter Schieldberg, paa sit
høye herskabs vegne, paastod, at saadan milioration ey kand vedkomme hands
herskab, men er een post som ankommer imellem Præsten og Almuen, i fald
nogen prætention derfor skulde skee, og som Perterne hafde ey videre at
erindre, saa blef Rætten ophævet.
Sogneprest, prost Johan Fredrik Monrad herfra f. 17/5-1713 bg. 22/1-1790. ”Provsten Monrad 77
aar.”, s.a. David Monrad.
g. 19/10-1741 m. Christence Schweder fra S. Brekke f. ca. 1715, d.a. fogd
Joachim Jochumsen Schweder. 0. bg. 1/12-1742. ”F.M. dødfødde pigebarn.”
1. Barbara Monrad f. 26/10-1743 g. 17/11-1768 m. enkem. procurator Petter Bruun Ferman.
2. Joakim Schweder Monrad dpt. 8/4-1745. Se Sem nedre.
3. Kirstine Monrad dpt. 9/4-1749 g.m. sitt søskenbarn Gjert Monrad.
Se Familie 4 - Kleiva 1784.
4. David Monrad f. 1/3-1753 g1g i Skien 19/4-1782 med Maria Elisabeth Aalborg.
De bodde i Skien i 1787. Han ble senere klokker i V. Porsgrunn kirke.
David Monrad
ble g2g i V. Porsgrunn krk. m. Gurine Knudsdatter.
5. Christian Monrad f. 22/9-1754. Var skipsfører. Se også S. Brekke.
6. Christen bg. 13/3-1756. ”min søn Chresten 18 uger.”
F.f. J.F.M. Barbara: Bang, Adslew, Fogden
Sveder og Kieriste, Barbara Abigael. - Født d.22de oct.-
F.f. Joh: Fr: s. db. Joakim Shweder:
Leut: Tode, Lange, Marcus, Mad: Borsse, - Hofgaards qde.
F.f. min datter Kistine: Tolder Langes Kiærste, Jomfru Keutel, hr. Jørgen
Herman Monrad, hr. Ole Schweder, Halvordus Borse, - fød D.31.Martj.
F.f. Min søn David: Tolder Langes Kiærste, jumfru Stranger, hr. Biscop Dorph,
hr. Jørgen Herman Monrad, hr. Peder Bloch. - fød D.1.martj.
F.f. Min søn Christian: Hr. Jørgen Herman Monrads Kiæreste, Kistine Koppe,
Vilhelm Schweder, Giert Lange, Joachim Adtzlef. - fød D.22de.
Johan Fr. Monrad var først kapellan hos sin far
noen år før han i 1746 overtok som sogneprest.
Han er dessuten den eneste gjerpenspresten vi kjenner til, som er født i den
gamle Prestegården.
31/10/1774 PETTER BRUUN FERMANN Bamble Skifteprot. nr. 10a,
s. 217b.
Gjerpen - prokurator -
prestegård Arvinger:
Enka, madame Barbra Monradt.
- Ingen barn. -
Fra tidl. ekteskap med Anne Margrethe Rose:
1. Jørgen Severin Petterssen 10 … 11 år.
2. Anne Dorthea Pettersdtr. 14 "
Brt: 81 - 0 - 14
Gjeld: 98 - 1 - 8 (insolvent).
Skiftet ble først avsluttet 2.des.1780.
Provst Monrad var enkas far.
Den nåværende fredede hovedbygningen på
Prestegården, ble oppført i ca. 1776/77 av
sogneprest Johan Fredrik Monrad.
Prestegården med kirken ca. 1850.
Sogneprest og prost
Fredrik Christophersen Blom fra Bjåland i Lårdal i Tel. dpt. 1/6-1749 i
Lårdal d. 13/11-1812. ”Provst Fredrik Blom til Gierpen 63 1/2 aar.”, s.a.
lensmann Christopher Christophersen Blom.
g. i Sauherad 3/1-1782 m. Kirsten Margarethe Paus fra Sauherad Prestegård dpt.
23/3-1755 bg. 7/5-1813. ”Provstinde Blom 58 aar.”
Br. 1790.
Fredrik Blom var lensmanns-sønn og født på gården Bjåland i Lårdal i
Telemark. Han kom allerede som barn til Skien. Etter latinskolen i Skien
reiste han til København, hvor han tok teologisk embets- eksamen. I noen år
var han huslærer ”for skikkelige folks børn”. Hans bror, Hans Christophersen
Blom, var kjøpmann i Skien og kjøpte Lagmannsgården. Se
Lagmannsgården.
Fredrik Chr. Blom var prest
og prost i Gjerpen fra 1790-1812. Han kjøpte
Falkum(1) og
oppførte den nåværende fredede bygningen der i 1794. Han valgte trolig å bo der.
Sogneprest Edvard Storm Munch fra Prestegården i
Vågå i Oppland f. 7/2-1780 d. 14/7-1847 i Kristiania, s.a. sogneprest Peter
Munch.
g. 1809 m. Johanne Sophie Hoffgaard f. 13/10-1791 d. 1860.
1. Peter Andreas Munch f. 15/12-1810 i Kristiania d. 25/5-1863 i Roma. Kjent som P.A. Munch.
Se Wikipedia.
2. Mathilde Christine Munch f. ca. 1812 i Kristiania g.m. banksekretær Christian
Stub Myhre.
3. Edvard Storm Munch f. 13/10-1814 i Prestegården. Ble prest og prost.
4. Christine Mathilde Munch f. 5/11-1815 g. 22/12-1833 m. kjøpmann Christian
Juul Stork Myhre fra Skien f. 1800 (s.a. Gudmand Frederik Myhre). Forlovere:
Kjøpm. Christopher Myhre og Løvenskiold.
5. Christian Munch f. 16/9-1817 d. 1889. Ble korpslege (militær). Far til
maleren Edvard Munch. Se Store Norske Leksikon.
6. Severin Munch f. 14/9-1819 d. 17/2-1821 på Gjerpen Store.
7. Johanne Sophie Munch f. 4/3-1821.
8. Benedikte Henriette f. 18/1-1823. Bodde i 1875 i Parkv. 12 i Kr.ania som enke
Henriette Diriks sammen med sin datter Sophie Diriks f. 1848 i Kr.ania.
9. Josephine Munch f. 20/12-1824.
10. Axel Munch f. 13/9-1827 d.
9/3-1834 i Prestegården.
11. Petronelle Elisabeth Catrine Munch f. 11/10-1829. Br. 1813.
Bortsett fra de 2 eldste barna, ble de ni andre
født i Gjerpen prestegård.
Edvard Munch som ung 1819 Edvard Storm Munch (som
eldre) Johanne Munch f. Hoffgard
Edvard Storm Munch begynte å studere i 1796 og var ferdig utdannet prest i
1804. Da ble han først
huslærer for daværende amtmann Severin Løvenskiolds barn fram til 1809.
Fra 1809-1813 var han lærer for det norske ”Landkadett-korps”.
Han ble ordinert som sogneprest i Gjerpen i 1813 og utførte sin
prestegjerning her i 20 år. Han ble
deretter Stiftsprost i Kristiania, samtidig som han ble ordinert til
sogneprest i Vår Frelsers menighet
i Kristiania i 1834. Han avsluttet sin prestegjerning i 1845, som
”Hoffpredikant”.
Etter at han kom til Kristiania ble han i 1827 valgt inn som 2. representant
for Bratsberg amt
på Stortinget. Året etter ble han valgt inn på det overordentlige
Stortinget, også som 2. repre-
sentant for Bratsberg amt. Han var medlem av Lagtinget ved begge
tingsamlingene han var
med på. Han ble, også i 1827, medlem av riksretten. Samtidig ble han medlem
av kirkekomiteen
og i 1828 var han sekretær i redaksjonskomiteen.
Sogneprest, prost,
gårdbruker
Fredrik Rode f. 23/9-1800 i København d. 24/10-1883 i Kristiansand.
g1g m. Olava Magdalene Holter.
g2g m. Anne Lucie Holter f. ca. 1809.
1. Hans Carl Iver Rode f. 1827.
2. Carl Theodor Rode f. 28/8-1833 i Kristiania g. 11/4-1861 m. Diderica Mariane
Ottosen f. 14/11-1835 i Fet pr.gj., Akershus (d.a. Otto Christian Ottosen of
Diderica Aall). 3. Olava Magdalene Rode f. 25/5-1835.
4. Caritte Dorthea Rode f. 7/12-1836. Bodde ugift sammen med sin far på gården
Grette i Lier i 1875.
5. Wilhelmine Elisabeth Rode f. 24/11-1838. 6. Fredrikke Pauline Augusta Rode f. 27/2-1840. Bodde ugift sammen med
sin far på gården Grette i Lier i 1875.
7. Ludvig William Rode f. 4/7-1841. Ble ingeniør. Bodde ugift sammen med sin far
på gården Grette i Lier i 1875.
8. Otto Fredrik Waldemar Rode f. 18/12-1842 i Gjerpen. Eide gården Grette i
Frogner sogn i Lier pr.gj. i 1875. Han var ugift på det tidspunkt.
9. Ferdinand Christopher Rode f. 13/4-1844.
Br. 1834.
Fredrik Rode.
Fredrik Rode ble
ferdig utdannet prest i 1824. Han var fra 1826 til 1832 sogneprest i Talvik
i Finmark og senere ble han sogar valgt til stortingsmann for Finmark fylke.
Han ble ordinert til sogneprest i Gjerpen prestegjeld i 1834. Han var prest
og prost her i 20 år.
I 1854 ble han ordinert til Stiftsprost og Hoffpredikant i Vår Frelsers
kirke, Kristiania.
Han flyttet et lite trehus fra Gjerpen til Kristiania som sommerbolig. Denne
sommerboligen ble
satt opp igjen på et område som senere fikk navnet - Rodeløkka.
I 1875 bodde Fredrik Rode hos sin sønn Otto Rode på gården Grette i Lier
sammen med sin
søster Caroline Rode (født i Holsten i 1803).
Rode var en forgangsmann for bøndene i området
med sin planteavl og sitt husdyrbruk. Se Wikipedia.
Tjenestefolk på prestegården
i 1835:
Peder Isaksen, gift(45), Bolette Dorthea Myhre, enke, husholderske (57) og
tjenestepikene:
Dorthea Olsdatter(26), Martha Thorsdatter(28), Karen Pedersdatter(20), Mari
Larsdatter(34)
og Ingeborg Kirstine Thorsdatter(18).
Tjenestefolk her i 1845:
Petronelle Pettersen, Huusjomfru, ug.(45), Hans Pedersen, gift(20), Ole
Jørgensen(23),
Maren Gurine Kittilsdatter(26), Marthe Karine Nielsdatter(22), Gunhild
Rasmusdatter(30),
Maren Jørgensdatter(25), Ingeborg Andrea Ingebretsdatter(22), Grethe
Torstensdatter(18)
og Simon Pedersen (16).
Sogneprest
Knud Gislesen fra Løksli i Hjartdal i Tel. f. 29/12-1801 d. 1860, s.a.
kirkesanger Gisle Knudsen Rue og Maria Pedersdatter fra Varlo i Bakke sogn, øvre
Eiker.
g1g 1832? m. Sophie Dorothea Finkenhagen d. 1847.
g2g 23/3-1854 m. enke Henriette Jakobine Martine Glückstad f. Vibe fra Bergen f.
9/4-1809 d. 20/5-1859 i Tromsø, d.a. amtmann Nils Andreas Vibe og Margery
Kierulff.
Br. 1855.
Knud Gislesen.
Knud Gislesen ble ordinert til prest i 1830. Han
var sogneprest i Gjerpen bare ett års tid, til han
ble utnevnt til biskop i Tromsø i 1856.
Henriette Jakobine Martine Vibe, var enke etter ekspedisjonssekretær Christian
Frederik Glückstad
(1803-1838), som hun ble gift med 9/4-1829.
Se full biografi i
Hjartdal Historielag.
Sogneprest
Andreas Grimelund fra Aker i Akershus f. 27/1-1812 d. 3/1-1896 i Kristiania,
s.a. Hans Hansen Grimelund og Gunhild Aslaksdatter Faale.
g. i Kristiania 9/8-1838 m. Julie Augusta Kjelsen Gillund f. 9/8-1819 d. 2/7-1909, d.a. underoffiser
Jens Kjelsen Gillund og Johanne Dorthea Larsen.
1. Hilda Caroline Theodora Grimelund f. 3/9-1839 d. 31/5-1918 i Eiker g. i
Gjerpen 23/6-1858 m. Mads Iver Wefring.
2. Johanne Augusta Ferdinanda Grimelund f. 4/1-1841 d.
20/10-1905 på Hamar g. i Skien 29/7-1864 m.
Anton Henrik Jørgen Hirschholm Jynge.
Se N. Brekke.
3. Johannes Martin Grimelund f. 15/3-1842 på Grimelund i Aker d. 25/10-1917 i
Paris. Var gift der.
4. Jens Helmich Gabrielsen Grimelund f. 8/4-1844 på Grimelund i Aker d.
23/1-1931 i Trondheim. Sogneprest og prost i Støren. Gift 2 ganger.
5. Wilhelm Andreas Wexel Grimelund
f. 3/3-1847 i Nannestad, Akershus d. 1/10-1876 in Trondheim g. 2/3-1876 m.
Ingeborg Birgitte Wilhelmine Mohr.
Han var distriktslege i Lyngen.
6. Marie Josefa Grimelund f. 30/6-1856 i Kristiania d. 27/3-1922 i Kristiania.
Ugift?
7. Hans Grimelund f. 8/8-1857 på Gjerpen prestegård d. 7/7-1911 i Stange,
Hedmark (bg. i Kristiania) g. 3/1-1895 i Trondheim med
Catharina Rasmunda Arnet
Daae fra Gildeskål i Nordland f. 5/2-1859. Han var sogneprest i Etne.
Br. 1856.
Andreas Grimelund.
Andreas Grimelund ble kandidat i 1835. Hans
virke i Gjerpen ble ikke av så lang karakter.
Han kom hit i 1856 og var her i 5 år, innen han ble utnevnt til biskop i
Trondhjem i 1861. Se Store
Norske Leksikon. Se Wikipedia.
Sogneprest
Caspar Georg Holter fra Drammen f. 28/9-1812 d. 1880, s.a. Kjøpmann og
Ridder Iver Holter og Wilhelmine Margrethe Rode.
g1g m. Caroline Theodora Børresen fra Kristiania f. 1818 d. 1857.
g2g m. Magdalena Sofie Dorothea Rasch fra Kristiania f. ca. 1827.
1. Iver Andreas Holter f. 1/6-1842 i Bragernes.
2. Caroline Caspara Holter f. 12/10-1843 i Bragernes krk. g. 12/11-1868 m. Hans
Møller fra Åkre. Bodde i Porsgrunn.
3. Herman Carl Holter f. 17/3-1845 i Bragernes. Han var sjømann i 1865.
4. Jacoba Sophie Holter f. 22/2-1849 i Østre Gausdal i Oppland.
5. Iver Paul Frederik Holter f. 13/12-1850 i Østre Gausdal d. 27/1-1941 i Oslo.
Se Store Norske
Leksikon og
Wikipedia.
6. Anders Børresen Holter f. 15/11-1854 i Østre Gausdal g. i Oslo 4/8-1881 m.
Marie Antonette Albertine Schmidtz.
Barn i 2. ekteskap:
7. Hedevik Marie Georgine Holter f. 12/5-1867 i Gjerpen.
Br. 1861.
Caspar G. Holter.
Caspar Georg Holter ble hjemmedøpt av pastor
Tybring i Drammen den 8. oktober og
dåpen ble konfirmert i Bragernes kirke den 22/1-1813. Det var en imponerende
rekke
med faddere. Hele 12 personer! Se dåpen
her.
Caspar G. Holter ble kandidat i 1837. Han ble
etter elleve år som sogneprest i Gjerpen
ordinert til prest i Eiker i Buskerud.
Andre beboere på gården i 1865: Husjomfru Nora Bakke fra
Porsgrunn(27), agronom
Hans Hansen fra Bø pr.gj.(30).
Tjenestefolk: Lars Simonsen(23), Andreas Halvorsen(17), Olava Pedersdatter(26),
Jaaraan Nilsdatter(16). Alle fire fra Gjerpen. I tillegg: Lovise Ellefsdatter
fra Siljan(30)
og Ingeborg Tovsdatter fra Sauherad(24).
Prestegården med kirken 1861. Etter Linaae.
Sogneprest, siden prost og
biskop
Johannes Nilssen Skaar fra Skår i Vikør (Kvam) i Hardanger f. 15/11-1828 d.
13/12-1904 i Trondhjem, s.a. g.br. Nils Gjermundsen Skaar og Elseber
Torjersdatter.
g.m. Cathinca Wilhelmine Pouline Hansen fra Moss f. 30/12-1829 i
Moss d. 24/12-1896 i Trondhjem, d.a. premierlieutnant Truls Hansen og
Christianie Frederiche f. Schraffenberg.
1. Nils Fredrik Christian Bruun Skaar f. 13/8-1858 i Prestegården, N. Aurdal g.
5/11-1885 m. Gjertrud Christiane Paulsen fra Falkum(12).
2. Christian Fredrik Skaar f. 25/7-1859 i N. Aurdal.
Se Familie 27 - Falkum 1891.
3. Carl Paul Caspar Skaar f. 16/12-1860 i N. Aurdal.
4. Anna Elisabeth Skaar f. 10/10-1862 i Skien.
5. Andreas Hauge Skaar f. 8/2-1864 i Skien.
6. Johannes Skaar f. 18/6-1865 i Skien.
7. Andreas Hauge f. 17/5-1867 i Skien.
8. Paul Wilhelm Skaar f. 17/11-1869 i Skien.
9. Christiane Fredrikke Skaar f. 26/8-1872 i Gjerpen Prestegård d. 15/4-1873.
Døde av kikhoste.
10. Cathrine Hedevig Skaar f. 11/12-1874 i Gjerpen Prestegård.
Br. 1872.
Johannes N. Skaar.
Johannes Nilssen var
residerende kapellan i Skien innen han ble ordinert til
sogneprest i Gjerpen i 1872.
Se:
Wikipedia (Wikisource). Han ble i 1885 ordinert til biskop i Tromsø stift og i 1892
forflyttet til Trondhjems bispestol. Biskop Skaar
døde av ”hjertelammelse” i Trondhjem i 1904. Hans kiste
ble ført til Gjerpen,
hvor han ble gravlagt.
Cathinka Skaar ble kalt
”bispinde” da hun døde. Andre som bodde i Prestegården i 1875:
Enke Christiane Fredrikke Hansen fra Klebo f. 1801, ”bestemor”.
Tjenestefolk i 1875 (i drengestuen): Inger Marie Larsdatter fra Skien f. 1840,
Helmine Nilsdatter
fra Eiker f. 1856, Laura Nilsdatter fra Kongsberg f. 1859, Ole Pedersen fra
Fjelldalen f. 1856.
Besetning i 1875: ”1 Hest, 2 Svin.” Se også forpakterboligen 1875.
Sogneprest Nikolai Martens fra Bergen f.
29/11-1836 d. 25/4-1890 i Kristiania, s.a. Nikolai Martens og Anna Pauline Resen
Broch.
g. i Tromsø 13/7-1869 m. Eleonore Henrikke Clodius Giæver fra Tromsø f. 9/6-1848
d. 18/3-1917 i Kristiania, d.a. Hans Martinius Giæver og Theodore Ingeborganna
Holst. Br. 1886.
Nikolai Martens.
Nikolai Martens var sogneprest i Gjerpen fra 1886 til 1890. Han hadde 8 barn
som ble født i Målselv, i Hemnes og på Manger i Nord-Hordaland.
Se hele
familien i
Holla- og Lunde-slekt.
Sogneprest Johan Willoch Erichsen fra Kristiansand
f. 15/2-1842 d. 22/8-1916 på Gol, s.a. teolog Hans Erichsen. Br. 1890.
Johan W. Erichsen.
Johan Willoch Erichsen var residerende kapellan i Skien i 15 år, før han i 1890
ble ordinert
til Sogneprest i
Gjerpen. Han var siden biskop i Bjørgvin bispedømme i tiden 1899 - 1916.
Se Wikipedia.
Sogneprest, prost Jon Laurits Qvisling fra Fyresdal f.
16/9-1844 på Lunden i Fyresdal d. 5/2-1930 i Fyresdal. g.m. Anna Karoline Bang fra Grimstad f. 1/2-1860.
1. Vidkunn Abraham Laurits Qvisling f. 18/7-1887 i Fyresdal d. 24/10-1945 i
Oslo. 1910: Premierløintnant, turnus-elev av den militære høyskole.
Se Wikipedia.
2. Jørgen Bang Qvisling f. 18/12-1888 i Fyresdal. 1910: Vernepliktig
sekondløyntnant i artilleriet, stud. medisin. Senere Ingeniør.
3. Esther Qvisling f. 10/11-1893 i Drammen. Gymnasiast i 1910.
4. Arne Qvisling f. 13/8-1898 i Drammen. Emigrerte til USA.
Br. 1900.
Jon L. Qvisling.
Jon Laurits
Qvisling var sogneprest i Gjerpen fra 1900 og gikk av som prost i 1918.
Han var en meget lokalhistorisk interessert mann og skrev en del bøker om
Gjerpen.
Se de tre viktigste i skannet versjon på
Slekt.org.
Tjenestefolk i 1900: Gunhild Bruserud fra Bø
pr.gj. f. 1874, Johanne Bjørnsdatter fra Skien f. 1871,
Sommund Bergeland fra Fyresdal i Nedenes f. 1881, Olaf Johnsen fra Grimstad f.
1880.
Anmerkning i
klokkerboken (1901-1919), skrevet av klokkeren K. Vadder den 23/10-1904
(Fol. 386a - nederst):
Anm. Søndag 23. Okt. 1904 skeede at stort Jordskjelv midt under
gudstjenesten i Gjerpen kirke. Ligesaa i de fleste
andre Kirker, opstod panik. Menigheden styrtede i den vildeste rædsel ud af
Kirken thi man troede, at taget kom
Styrtende ned. Det var en forfærdelig ugyggelig ???tid.” Knut Vadder.
Klokkeren Knut Vadder.
Andre i Prestegården i 1910:
Ragnar Bang fra Bø i Tel. f. 9/2-1892. Gymnasiast. Losjerende.
Johan Nykaas f. 19/1-1892. Gårdsgutt fra Gjerpen.
Susanne Flom fra Lunde i Tel. f. 20/10-1888. Tjenestepike, husstell.
Marie Pedersen fra Gjerpen f. 30/4-1885. Tjenestepike, husstell.
Andrea Qvisling Midgaarden fra Fyresdal f. 5/7-1845. Rentenist og losjerende.
Hjelpeprest Laurits Thrap Heuch fra Christiania f. 18/10-1876. g.m. Ingerid Rafn fra Eidanger f. 5/12-1884.
1. Eva Rafn Heuch
Br. 1907-1912.
I 1910 bodde familien Heuch på V. Borge(4),
som er "Knutsen-gården" på Borgestad.
Laurits T. Heuch.
Sogneprest
Knut Olaus Mollestad Br. 1912-1925.
Knut O. Mollestad.
Knut O. Mollestad var hjelpeprest fra
1912-1919 og ble ordinert til sogneprest i Gjerpen fra 1920.
Hans virke her varte til 1925.
Nedenfor gjengis en artikkel som sto i avisen Nordlands Avis (Ranens
Tidende) tirsdag
den 23. juni 1925. Kilde: Nasjonalbibliotekets
digitale bokhylle. Undertegnet "- k."
Paa visit hos pastor Mollestad. Pastoren
forteller om sin virksomhet.
Residerende kapellan Knut Mollestad, skal snart forlate Gjerpen for aa
overta sogneprestembedet i Hemnes.
Pastor Mollestad har ikke bare vært sjælesørger i Borgestad. I særlig grad
har han ogsaa vært ungdommens prest der i distriktet. Da han kom til Gjerpen
i 1912 blev han straks med som formand i Uthaugen kristelige
ungdomsforening, et hverv han hele tiden har hat. Det varte ikke lenge før
han ogsaa kom med i det religiøse ungdomsarbeide i Vestfold kreds.
Pastor Mollestad har hat mange jern i ilden i de 13 aar han har bodd i
Gjerpen, og han har faat tid til aa passe dem alle. Derfor er han ogsaa en
umaatelig avholdt mann i bygden og i hele distriktet.
En av "Grenmars" medarbeidere var forleden en tur til Borgestad for aa hilse
paa pastoren før han drar nordover - mot polarcikelen og overtar
prestekaldet i Hemnes.
Pastoren læste med konfirmantene den dag vor medarbeider kom paa visit. Det
er siste kuldet han fører frem før han reiser.
Forberedelsen var snart slut og de unge mennesker som skal fornye sin
daapspakt, kom i flokk og følge ut av kapelet, fulgt av pastoren selv.
Vi møtes og da han faar vite hvad besøket gjælder, bærer det op bakken til
den vakre prestebolig.
-- Det er trist aa forlate den, sier pastoren. Inde paa kontoret var det
allerede folk da vi kom, en ung mann som skulde ha lyst til ekteskap for sig
og sin hjertenskjær. Da den saken er ekspedert, vender pastoren sig og sier:
- Ja saa var det oss.
-- Vil De fortelle om Deres virksomhet her i distriktet? - Jeg kom hit i
1912 i oktober. Da var det hjælpeprestembede her. Fra 1. juli i 1919 blev
jeg residerende kapellan. I begyndelsen av 1917 blev vi opsagt i den
leilighet jeg hadde. Huset blev solgt og da bygget herredet (Gjerpen
kommune) denne presteboligen. Vaaren 1918 var den færdig til aa flytte ind
i. Fra april 1918, da Qvisling reiste fra Gjerpen, bestyrte jeg Gjerpen
sogneprestembede til Erlandsen overtok det i august måned samme aar. Vi har
tilbragt noget av den lykkeligste tid av vort liv i disse 13 aarene her i
Gjerpen. Nogen vanskeligheder kan det ha vært her som det er andre steder;
men det har vært et deilig sted. Gjerpen er jo en av de vakreste bygder i
landet. Og saa har vi vel de to vakreste landskirker, og det har alltid vært
mange folk i kirken. Her ute paa Borgestad har det vært meget ungdom og
mange menn i kirken. Utenfor Kirkerne har jeg vært mest optatt med det
kristelige ungdomsarbeide. Da jeg kom hit var Uthaugen kristelige
ungdomsforening 5 aar gammel og hadde ikke faat ordentlig faste former.
-- Hadde foreningen hus den gangen?
-- Ja, heldigvis, ellers vilde det aldri ha gaat saa bra. Min formann,
presten Heuch, hadde gjort et utmerket grundlæggende arbeide og her er en
flokk dyktige interessert ungdom, som har vært med i arbeidet hele tiden, og
mange er kommet til etterhaanden. Det har igrunden vært en takknemlig opgave
aa være formann i denne forening. Derfor vil det bli noget av det
vanskeligste aa si farvel til mine venner blandt ungdommen.
-- Hvor mange aar har De vært formann i Uthaugen kristelige forening?
-- I alle de 13 aar jeg har vært i Gjerpen.
-- Hvad synes De om Gjerpen-sokingerne?
-- De er uanmindelig snilde og hyggelige aa gjøre med og komme til.
-- En prest kommer jo nærmere ind paa de forskjellige mennesker i sognet?
-- Ja det er sandt, og jeg har i grunden bare godt aa si.
-- Hvordan er interessen blandt ungdommen her?
-- De har den vanskelighet at de bor mellom to byer. Men jeg har indtryk av
at de er interesserte, at de gjerne vil komme sig frem og arbeide. Jeg har
lagt merke til at de som har gaat paa skoler har næsten altid skilt sig bra
fra det. En hel del av ungdommen søker videregaaende skoler og vil gjerne
løre.
-- Hvordan har De likt Dem i de offentlige tillitshverv De har hatt?
-- Specielt skolestyret har jeg vært glad ved aa være med i. Jeg var formann
i skolestyret i 4 aar, og har vært med som medlem i 7-8 aar. I to
3-aarsperioder var jeg kommunevalgt. De siste aar har jeg vært opnevnt av
biskopen.
-- Og i herredsstyret?
-- Har jeg vært med i siste perioden, og det har vært umaatelig interessant
og lærerikt. Gjerpens herredsstyre har vært ualmindelig imøtekommende mot
oss prester. Det kan gaa noksaa stridt til i herredsstyret sommetider, men
de er igrunden snilde og stræver hver paa sin vis til det beste for bygden.
-- De har reist meget i distriktet?
-- Ja, jeg har vært meget rundt. Det har jeg gjort av to grunde. Først for
aa kunne være til hjelp, og saa for aa lære forholdene aa kjenne selv. Da
jeg studerte teologi, traff jeg en gang presten Albert Lunde. Han sa til
mig: Når du blir prest skal du ikke si: Dette er min menighet, men hele
Norge er min menighet.
Det riktige i det er at man skal være til hjelp og lære forholdene rundt
omkring.
-- Hvike strøk i distriktet har du likt best?
-- Jeg tror nok jeg vil si Porsgrund og Eidanger. Det kommer vel av at jeg
har vært mest der.
-- Hva synes De om de religiøse forhold i distriktet?
-- Jeg kan ikke egentlig si at dette distriktet er kirkelig. Her er en masse
samfund og mange partier. Og befolkningen har lett for aa drages til alle
kanter.Men det er et overmaate religiøst interessert sted og det nedlegges
meget religiøst arbeide. Derfor er her ogsaa meget aa gjøre for en prest. I
1914 husker jeg at jeg fra oktober til ind under jul kun hadde vært hjemme
to-tre aftener.
-- Man forstaar aa legge beslag paa presten?
-- Ja, det kan ofte bli for meget. Den vanskeligste tid for mig personlig
var da professor Hallesby reiste striden mot den liberale teologi. Da
begyndte mistanken aa vekkes mot mig.
-- Hvordan har det gaat?
-- Det har lagt sig. Jeg tror de skjøte noksaa fort at de tok feil. Naar de
fattet mistanke var det fordi jeg inntok samme standpunkt som biskop
Tandberg og prost Hans Nilsen Hauge og mente at ogsaa de liberale prester
hadde eksistenseret i den norske kirke. Det som lettet mig i denne tid var
at jeg visste, at jeg hadde ungdommen paa min side.
-- Har det vært konkurranceforhold mellem de forskjellige sekter og
menigheter i distriktet?
-- Jeg tror godt jeg kan si at de forsøker aa arbeide broderlig paa hver sin
kant.
-- Ogsaa de sekter som staar direkte i strid med kirken, i f.eks.
gjendøperne?
-- I almindelighet gjør de det. Naar bevægelserne begynder aa gripe sterkt
om sig som f.eks. her i Borgestad ifjor, stod de i skarp strid med kirken.
Da var det 20 utmeldelser av statskirken til pinsemenigheten. Nu arbeider de
roligere selvom de ikke ønsker aa ha noget med kirken aa gjøre.
-- Har De møtt megen ukirkelighet her i distriktet?
-- Direkte kirkefiendskap blandt de religiøst arbeidende har jeg ikke møtt
saa meget av som paa Sørlandet.
-- Har De noget De specielt vil si Gjerpensokningerne før De reiser?
-- Det eneste jeg kunde ønske aa uttale foruten aa si dem takk, var, at de
maatte samle sig om kirken og det den har aa gi. Naar en skal reise, er en
tvungen inn i et slags regnskapsforhold. Man maa likesom gjøre op hvad en
har vært og hvad en har gitt. Og da haaper jeg at om ikke mitt arbeide har
vært saa fremragende, at jeg har vært til hjelp for nogen mennesker i deres
søken efter de rette veier.
*
Besøket var forbi. Jeg hadde utført min misjon, tok farvel med pastoren og
ønsket ham god reis og alt godt i kaldet der langt mot nord.
Det er sen eftermiddag. Borgestad kapel, det fagre gudshus, staar omgitt av
høie trækroner i lys frisk grøn vaarprakt. Jeg glytter ind paa kirkegaarden.
Gravene er sirlig og velstelte. I Borgestad bor et folkeferd som er vandrett
herfra.
En gammel kone ligger paa knæ og luker bort ugræs fra et gravsted. Det er en
god stund siden "normalarbeidsdagen" er forbi, men hun luker og steller,
pusser og fjelger uten aa endse noget av det som foregaar omkring. Det
hviler dyp ro og mektig fred over kirken, kirkegaarden og over hele
landskapet.
-k.
Prestene i Gjerpen fra 1925 og fram til i dag blir utarbeidet av en bekjent.
Det blir lagt inn her så snart det er klart.
Gard Strøm.
Gjerpen kirke
Gjerpen kirke 1994.
Foto: Gard Strøm.
Kilde: Boka Norske
Stiftelser III, side 443.
"Gjerpen prestegjeld (Bamble provsti).
Gjerpen kirke (Røde bog, folie 36) indviet til Peter og Paul, er opført af
Sten i Middelalderen og blev i Aaret 1781- 1782 udvidet mod Vest -
Før det 15 aarhundrede (før 1400 G.S.) fik den i Gave: af Bjørn Thorliefsson
paa Bjørnethvet og hans Hustru Elin 12 Øresbol i Røfsvoll (Rosvald), af Olaf
paa Beruberg (Berberg) 3 Øresbol i Hjellen, samt af Thjostolf Gunnarssøn og
hans Hustru halve jorden i nørdste Gaarden i Hem (i Sauherad).
I 1454 skjenkede Hustru Ulvhild paa Holm 1 Markebol i Frønes (i Solum),
ligesom hun tilforn havde givet 1/2 Markebol i samme gaard.
I 1699 gav Peter Børting, Ejer af Fossums Jernverk og hans Hustru en
Altertavle o.s.v.
